26-08-2016

Enhedslistens parlamentariske blindgyde

Er der nogen der kan fortælle mig, hvad den demokratisk socialistiske Enhedsliste laver i det danske Folketing?

Tror Enhedslistens demokratiske socialister virkeligt på, at det kan lade sig gøre at skabe socialisme ved at få et flertal af mandater i Folketinget?

I så fald har de historien mod sig.

Historisk set gives der ikke eksempler på, at en fredelig og parlamentarisk overgang har ført til socialisme.

Hvis det er Enhedslistens politiske strategi er den på forhånd dømt til at mislykkes.

Det kunne for så vidt være i orden, hvis det kun gik ud over de stakkels demokratiske socialister i Enhedslisten, men den fejlagtige og dødsdømte strategi vil også føre til arbejderklassens og de folkelige lags nederlag.

Det vil være endnu et historisk forræderi, som arbejderklassen har set nok af. Arbejderbevægelsen og arbejderklassen har ikke brug for flere nederlag. Den har brug for at lære af sine nederlag og ikke følge en parlamentarisk strategi, som uvægerligt vil føre den ind i en blindgyde.

revolutionære marxister skal tænke sig godt om, inden de sætter deres kryds på Enhedslisten.

Hvis de alligevel gør det, må det ske helt uden illusioner om, hvad Enhedslistens formår at udrette i det danske Folketing - og helt på tværs af Enhedslisten egne forhåbninger og illusioner.

 

Politik på systemets præmisser.

Enhedslistens parlamentariske strategi lider af den alvorlige mangel, at den kun kan lykkes, hvis EL kan mobilisere et stort folkeligt pres på den siddende regering.

Dette folkelige pres har EL ikke hidtil formået at skabe, da EL ikke har et tilstrækkeligt solidt grundlag i folkelige bevægelser uden for Folketinget.

Hvis en parlamentarisk afpresningsstrategi skal lykkes, kræver det at EL kan mobilisere en massebevægelse udenfor på arbejdspladser, i fagforeninger osv.

Det har EL ikke hidtil formået at gøre.

Derfor går Enhedslisten politiske strategi kun på et ben - og falder dermed til jorden.

Det eneste afpresningsmiddel EL har, er deres mandater i Folketinget - og det er langt fra nok.

Selv ikke nok så mange mandater fra Enhedslisten i Folketinget ville ændre på dette.

I princippet er det fuldstændigt ligegyldigt om EL har 12, 24 eller 36 mandater. Det vil ikke bringe os nærmere socialisme.

Derfor nødsages EL til at spille det parlamentariske spil for fulde gardiner, dvs. følge de parlamentariske spilleregler:

Stille sine mandater til rådighed for en socialdemokratisk mindretalsregering. Sidst ved at pege på Helle Thorning-Smidt.

EL burde ikke have støttet en socialdemokratisk mindretalsregering, som støttede sig på et småborgerligt liberalt parti som Det radikale Venstre.

Det burde være en selvfølge for et parti, som bekender sig til demokratisk socialisme, men er det ikke.

Enhedslistens toppolitikere er endt som parlamentariske kretinere, hvis horisont er begrænset af deres parlamentariske virksomhed.

Enhedslisten har som alle demokratiske socialister mistet endemålet af syne og synes at vejen er alt.

Ikke bare indenrigspolitisk har EL mistet orienteringen.

Udenrigspolitisk har EL vist sig parat til at støtte en pro-imperialistisk intervention i Libyen i 2011.

Hvilket EL dog senere fortrød, da EL så hvad det udviklede sig til: borgerkrig mellem indbyrdes bekrigende militser.

Senest har EL givet sin tilslutning til, at et dansk flådefartøj skal bortskaffe farligt kemisk (og bakteriologisk) materiale fra krigszonen i Libyen.

EL medvirker herved til at spille med på de øvrige partiers forestilling om Danmark som NATO’s duksedreng, som tager sig af den humanitære del af krigsførelsen.

Historisk set har EL lagt sig på linje med de socialforræderiske partier, som under 1. verdenskrig støttede de imperialistiske magters krig.

Bliver det også EL’s historiske mission at være det borgerlige demokratis sidste bastion, der som de eneste til det sidste forsvarer resterne af det borgerlige demokrati?

Jeg tror desværre, at historien vil give mig ret.

 

Kilde:

Jens Holst: Trynet Enhedslisten vil finde ny strategi. Kristeligt dagblad, 22. august 2016.

Kim Kristensen: Enhedslistens revolverpolitik. Dagbladet Information. 23. august 2016.