24-08-2016

McKinseys makværk.

Der findes mange måder at smide sit politiske ansvar fra sig.

En af måderne er at få et konsulentfirma til at udfærdige en stor, dyr og flot rapport, som retfærdiggør den beslutning, som politikere ikke selv tør tage af angst for vælgernes dom.

Et af de konsulentfirmaer som har været mest brugt af de offentlige myndigheder igennem de sidste mange år har været det amerikanske McKinsey.  

Konsulentbureauets opgave har været at legitimere de besparelser, som politikerne ikke selv turde foreslå af angst for at stå ved deres upopulære beslutninger over for deres vælgere.

Ved at få en ”uvildig instans” som et konsulentfirma til at fremlægge en ”objektiv” analyse af den pågældende offentlige virksomhed er det nemmere for politikerne at retfærdiggøre de nedskæringer og besparelser, som de ikke selv tør stå ved overfor vælgerne.

 

Minimalstat eller ej?

Der er delte politiske holdninger til den offentlige sektors størrelse. Liberalister er i princippet tilhænger af en minimalstat, mens staten godt må være lidt større i socialliberalismen og socialdemokratismen.

Den offentlige sektor har i snart mange årtier været udsat for utallige besparelsesrunder og nedskæringsfelttog og er vise steder barberet ned til det minimale.

Tag bare skattevæsenet, som ikke engang formår at opdage rent tyveri. Pengene tages direkte op af statskassen, fordi et kraftigt beskåret skattevæsen ikke har ressourcer nok til at få øje på tyveriet.

Det nyeste skridt på vej mod minimalstaten er McKinseys rapport til Energiministeriet (energi-, forsynings- og klimaministeriet) om muligheden for frasalg og privatisering af offentligt ejede energiforsynings-virksomheder.

 

Hvile-i-sig-selv-princippet en stopklods for privatisering af energiselskaber.  

Eneste stopklods for et udsalg af offentligt ejede energiselskaber er det i Danmark hævdvundne princip om at disse virksomheder ”skal hvile i sig selv.”  

Fra de første energiselskabers start har det været et grundliggende princip i dansk energiforsyning, at der ikke skulle tjenes penge på offentlig energiforsyning.

Ligesom der heller ikke skulle kunne tjenes penge på velfærdstatens andre kerneområder som uddannelse, sundhed og ældreomsorg.

Energivirksomhederne var ofte lokalt drevne virksomheder, som var vokset ud af lokalsamfundene. De var brugerstyrede og ofte sad lokale i selskabernes bestyrelser. Bestyrelsesmedlemmerne blev valgt af brugerne.

Denne struktur på energiforsyningsområdet vil konsulentfirmaet McKinsey nu gøre op med.

I en rapport til Energiministeriet foreslår McKinsey, at der bliver åbnet op for frasalg af dele af forsyningsselskaberne.

Dette forhindrer imidlertid princippet om, at deres virksomhed skal ”hvile i sig selv”. Hvis energiselskaberne skal hvile i sig selv og altså ikke nødvendigvis give overskud, men blot løbe rundt - er der intet incitament for fremmede investorer til at investere i energivirksomheder.

Dette princip har været accepteret gennem snart 100 år af alle - uanset politisk holdning. Selv garvede liberalister i partiet Venstre har accepteret dette grundprincip.

Med McKinseys rapport synes dette princip at skulle brydes, hvis det står til McKinseys konsulenter, som altid når frem til det samme resultat i deres rapporter om den offentlige sektor.

McKinsey anbefaler altid - så sikkert som amen i kirken -, at de offentlige udgifter mindskes og at der skæres i offentlige ydelser.

Politikerne bruger konsekvent McKinseys eksperter til via ”økonomisk rationelle” argumenter at ræsonnere sig frem til nødvendige nedskæringer og besparelser.

På denne måde tørrer politikerne ansvaret af på et rådgivende konsulentfirma, som så står som ansvarlig for de deraf følgende ”logiske og rationelle” beslutninger.

McKinseys konklusioner er altid givet på forhånd. McKinsey lader sig velvilligt bruge som eksperter ud i nedskæringer og besparelser og retfærdiggør dermed beslutninger, som de folkevalgte ikke selv tør tage.

Politikerne får hvad de ønsker: en mindre offentlig sektor og McKinsey tjener gode skatteyderbetalte penge.

Borgerne og vælgerne må stå tilbage i dyb forundring.

 

Fyringer af scenemedarbejdere på Det kongelige Teaters sceneværksted.  

At Mc Kinseys rapport ikke er baseret på objektiv videnskab men er rent bestillingsarbejde kan man f.eks. forvisse sig om, hvis man læser konsulentfirmaets rapport til Finansministeriet og Kulturministeriet om Det kongelige Teater fra juni 2015.

Her beregner McKinseys konsulenter hvor meget teatret kan spare ved at outsource dele af produktionen på teatrets sceneværksted på Holmen på Amager. Beregningen er baseret på fiktive tal og har således intet med den konkrete virkelighed at gøre.

Til trods for beregningens tvivlsomme grundlag førte de alligevel til, at teatret som led i besparelserne følte sig nødsaget til at fyre adskillige scenemedarbejdere på sceneværkstedet.

         

 Frasalg af DONG til Goldmann Sachs og to danske pensionskasser.    

Det nok kendteste eksempel på McKinseys konsulentbistand til en offentlig virksomhed er Dansk Olie og Naturgas (DONG).

McKinseys rapport til Finansministeriet dannede grundlag for det frasalg som fandt sted - af en ganske vist mindre del - af DONGs aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og to danske pensionsfonde.

Ved en efterfølgende børsnotering steg aktiekursen mangedobbelt og de ny aktionærer høstede en klækkelig gevinst.

Vil McKinseys rapport til Energiministeriet få nogen virkning på energiselskaberne?

Det afviser energiminister Lars Christian Lilleholt, idet han henviser til, at de fleste energiselskaber jo er drevet af kommunerne.

Heller ikke formand for KL’s (Kommunernes Landsforening) udvalg for Teknik og Miljø Jørn Pedersen øjner nogen fare for fremtiden, hvad angår de kommunalt ejede og drevne selskaber.  

 

Grund til at være bekymret.

Jeg kan imidlertid ikke være helt så ubekymret.

For minimalstatstilhængere kommer McKinseys rapport som en gave fra himlen.

De kan nu fremture i deres markedsfundamentalisme og med McKinsey i hånden henvise til princippet om at selskaberne skal hvile i sig selv er håbløst forældet i et moderne kapitalistisk konkurrencesamfund.

For markedsfundamentalister gælder det om at bryde enhver forhindring, som hæmmer den fri konkurrence.

For kommunalpolitikere som ser et dybt hul i pengekassen kan det være fristende at ty til at åbne for et frasalg af aktier i energiselskaber og sælge nogle af disse til private selskaber og investorer.

For borgere og vælgere som ikke er tilhængere af en minimalstat må det opfattes som et faresignal, at konsulentfirmaer som McKinsey anbefaler politikerne at outsource dele af den offentlige sektor, som gennem hundrede år har været offentligt ejet - og det til alles tilfredshed.

Politikerne bør ikke skjule sig bag såkaldt objektive konsulentrapporter af angst for at blive konfronteret med deres vælgere, men stå åbent frem og vedkende sig deres politiske holdninger.

Også selvom de ikke har meget lyst til at stå ved deres ministatsholdning.  

 

Kilde:

McKinsey: Lad kommuner sælge forsyningsselskaber. Dagbladet Information, 24. august 2016.