08-08-2016

Skal danske kommuner kunne tjene penge på at drive flygtningecentre?

Har du prøvet at kigge på din skatteopgørelse for at se, hvor stor en del af din skat, som går til din hjemkommune?

Det er langt størstedelen af din samlede skat. Den kommunale beskatning er ikke som den skat, du betaler til staten proportional men procentuel, dvs. uafhængig af din indkomsts størrelse.

Størstedelen af din samlede skat går til din kommunes mange nyttige aktiviteter såsom vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, infrastruktur som veje, fortove og rundkørsler osv., som jo alle er nyttige og nødvendige i et velfærdsamfund, som vi stadig jo bryster os af at være.

I den kommunale fuldmagt står beskrevet hvilke aktiviteter en kommune må og skal have. Der står derimod ikke noget om, hvilke aktiviteter kommunen ikke må have.  

Historisk set har mange kommuner haft deres eget brandvæsen, deres egen håndværkerafdeling osv. Så i princippet kan kommuner være driftsherre til mange forskellige aktiviteter.

Men gælder det også en aktivitet som at drive flygtningecentre?

 

Jeg ønsker ikke at hetze mod flygtninge.

Jeg må med det samme melde pas, når det drejer sig om hetze mod flygtninge. Det er ikke mit ærinde, det lader jeg andre om.  

Jeg synes grundlæggende, at det må være op til ethvert menneske selv at afgøre, hvor i verden det ønsker at befinde sig.

Der er ikke noget at sige til, at folk flygter fra borgerkrige, nød og elendighed i den tredje verden.   

Ingen i vor del af verden har ret til at opkaste sig til moralsk overdommer over hvem, der kan og skal opholde sig her.

Det kan allerhøjest være et spørgsmål hvor mange flygtninge et land kan kapere.

Mit ærinde er et helt andet end at hetze mod flygtninge.

 

Skal økonomiske betrængte kommuner i Danmark kunne tjene penge på at drive flygtningecentre?

I Danmark et det statens Udlændingestyrelse som har det overordnede ansvar for administrationen af flygtningene. Det er Udlændingestyrelsen som i princippet har ansvaret for driften af flygtningecentrene.

Staten kan så outsource opgaven til andre aktører end sig selv, Røde Kors f. eks.

I nullerne begyndte en anden aktør at melde sig på banen som driftsherre af flygtningecentre. Især landkommuner beliggende i udkanten af Danmark og med lav befolkningstæthed viste sig interesseret i at få outsourcet opgaven fra staten.

Kommuner som den sammensluttede Jammerbugt i Nordjylland og øen Langeland meldte sig som interesserede i at drive flygtningecentre.

Hvad lå der bag denne interesse? Var det ren og skær altruisme, som drev kommunalpolitikerne eller var det simpelthen et spørgsmål om at skaffe penge til slunkne kommunale kasser?

 

Jammerbugt kommune.

Jammerbugt kommune har sat det at drive flygtningecentre i system.

Kommunen har en hel Asylafdeling, oprettet i 2003. Kommunen driver - ifølge egne oplysninger på Asylafdelingens flotte hjemmeside - 10 centre i Nordjylland og 3 i Sønderjylland.

I alt kan Jammerbugt tilbyde pladser over 3000 pladser til flygtninge. 670 i Jammerbugt og 2.440 uden for kommunen.

Asylchef i Jammerbugt kommune Thorkild Poulsen udtaler til DR Nordjylland 12. september 2015: ”Kommunen taber ikke en eneste krone på det her. Det er umuligt”.

DR Nordjylland oplyser, at de tre kommuner Thisted, Vesthimmerland og Jammerbugt alle har haft et positivt ”overhead" gennem de sidste 2 til 6 år på driften af flygtningecentre.

Thisted på knap 33 millioner, Vesthimmerland på 9 millioner over de sidste 2 år. Og Jammerbugt 33 millioner over de sidste 6 år.

Tønder har luret Jammerbugt fidusen af og har nu overtaget driften af deres egne centre i Tønder og Aabenraa.

 

Langeland kommune.

Langeland kommune er en anden landkommune, som har opdaget, at der er penge i flygtninge. Kommunen huser 1000 asylansøgere.

Kommunen driver 4 centre på Langeland - i Bagenkop, Lindelse, Humble og i Lohals og 3 uden for kommunen: i Rødby på Lolland, i Middelfart og i Fredericia.

Borgmester Bjarne Nielsen (V) og centerleder Ulrik Pihl ser mange fordele for kommunen i at drive centrene. De giver beskæftigelse til 90 mennesker, arbejde til lokale håndværkere og mulighed for stordriftsfordele med flere centre.

I byen Lindelse - en by med 300 indbyggere - ligger et børnecenter med plads til 54 unge mellem 14 og 17 år.

I Tullebølle planlægger kommunen at oprette sit 5. asylcenter på øen.

I Sønderborg har kommunalbestyrelsen udlejet den gamle kaserne og sergentskole til Udlændingestyrelsen for at huse 800 flygtninge.

Det har givet arbejde til 50 ansatte og til 30 undervisere på byens socialdemokratiske aftenskole AOF, fortæller borgmester Erik Lauritzen (S).

Som det fremgår af ovenstående, ser kommunerne mange fordele i at drive flygtningecentre.

Men det skal vel ikke være cool business at drive flygtningecentre, men snarere udspringe af ren og skær medmenneskelighed med mennesker, som er flygtet fra krig og elendighed?

 

Kilder:

Ida Lauersen Brock: Langeland spinder guld på asylansøgere. Berlingske, 27. oktober 2014.

Mathias Overgaard og Torben Hansen: Asyl - en millionforretning. www.nordjyske.dk, 12. september 2015.