04-08-2016

Bør vi lytte til Boualem Sansal?

Burde man ikke lytte til den algeriske forfatter Boualem Sansal.

Boualem Sansal er født i 1949 i Algeriet og arbejdede indtil 2003 som embedsmand i Algeriet, hvor han blev fyret efter at have kritiseret sin arbejdsgiver.

Han har skrevet 3 skønlitterære romaner, hvoraf de to er udkommet på dansk: ”Le Serment des barbares”, barbarernes prædiken på dansk, om den algeriske borgerkrig i 1990’erne mellem det regeringsbærende FNL og islamistiske grupper i Algeriet er endnu ikke oversat til dansk.

Borgerkrigen var særdeles blodig og kostede omkring 200.000 livet. Borgerkrigen blev udløst, fordi det regeringsbærende og sekulære FLN så ud til at skulle tabe valget til den islamiske frelsefront (FIS).

Det bureaukratiske og diktatoriske FNL (Federation National de Liberation), som gav Algeriet sin uafhængighed var ikke parat til at overgive magten til et demokratisk flertal bestående af islamister.

Ingen europæiske regeringer protesterede, heller ikke den tidligere franske kolonimagt. Der var kun en påfaldende tavshed blandt borgerlige demokrater i Europa.

Men ikke fra Boualem Sansals side.

På dansk er af Boualem Sansal udkommet ”Tyskerens landsby” (2012) og ”Tilbage til Rue Darwin” (2013).

Kristeligt Dagblad oplyser, at Boualem Sansal er blevet sammenlignet med den engelsk-pakistanske forfatter Salman Rushdie, som skrev ”De Sataniske Vers”. Boualem Sansal sammenligner i sin bog ”Tyskerens by” islam med nazismen.

 

Endnu en islamofob?

Åh, tænker nogle, nu igen. Er han ikke bare én af de der islamofober. Dem har vi hørt nok fra. Vi har vore egne Søren Krarup’er og Dansk Folkeparti.

Er vi ikke blevet stopfodret med anti-islamiske synspunkter. Vi får jo vor daglige dosis af anti-islamisme gennem medierne.

Men lad os i tolerancens navn være åbne overfor Boualem Sansal. Han er trods alt født i Algeriet og kunne - hvis han ville - lige så nemt have forladt Algeriet og slået sig ned i sit andet hjemland Frankrig.

Men det har han ikke gjort, skønt han må føle sig meget udsat i Algeriet. Lige forhadt af regimets som af islamisterne, som han er.

Som indfødt algerier og - gennem årene - iagttager af Algeriet på nærmeste hold, må have vide noget mere om islam og have lagt mærke til nogle ting i det algierske samfund, som vi udenforstående måske ikke har øje for.

Det kunne jo være at nogen af os har taget helt fejl af udviklingen i Nordafrika, kaldet Mahgreb.

Sidste år udgav Boualem Sansal endnu en roman med titlen ”2084” og det lyder jo af noget.

Boualem Sansal skulle vel ikke være en det 21. århundredes George Orwell, som skrev ”1984” om et tilsyneladende fiktivt land, hvor der foregik de mest bizarre ting.

Landet i Orwells fiktive roman beskrives på en allegorisk måde, men på en måde så man ikke burde være i tvivl om, at romanen foregår i Stalins Rusland.

Orwells ”1984” var skrevet i romanform som en allegori over Stalins Rusland, måske fordi Orwell ikke ville støde Stalins mange trofaste støtter og ”fellow travellers” på den reformistiske og stalinistiske venstrefløj.

Måske er Boualem Sansal også en person, som er bange for at sige tingene lige ud og kalde en spade for en spade af angst for at støde nogen på manchetterne? Eller også kan han bare godt lide at skrive science-fiction romaner?

Men vi kan vanskeligt sidde hans advarsler overhørig i betragtning af hans viden om og hans placering i forreste linje i den arabiske verden.

Boualem Sansal advarer i et interview i Kristeligt Dagblad 3. august 2016: ”Islams tilstedeværelse i Europa er massiv og repræsenterer en udfordring i forhold til traditionelle strukturer og værdier i de ny værtslande. Islam radikaliseres og lukker sig i stigende grad om sig selv i parallelsamfund, der skaber grobund for terror. Muslimerne forventer, at Europa imødekommer krav om flere moskeér, muslimske skoler, halalkød osv. Europas svaghed er, at I er splittede og ikke kan finde en klar linje i forhold til islam”.

Ifølge Boualem Sansal stiller det meget enkelt op. Der er i virkeligheden kun to valgmuligheder: ”Enten har Europa objektivt set både viljen og midlerne til at påtvinge muslimerne sin egen vision af, hvordan religionernes og islams plads i samfundet skal se ud. Eller også har man ikke vilje og midler, og i så fald skal man forhandle med muslimerne om at etablere det mindst skadelige kompromis. Enten et forbud mod islam eller også et konkordat, der tillader islam at organisere sig selv inden for visse grænser.”

Sansal fortsætter: ”Men i dag siger den ene fløj, at islam har ret til at være i Europa, og at det er Europa der skal tilpasse sig. De der er knyttet til Europas historiske identitet, ønsker omvendt at begrænse islams synlighed mest muligt og tvinge islam til at acceptere den europæiske verdslighedstradition, og de mest yderligt gående vil helt forbyde. Det er denne interne strid der underminerer Europa.”

Boualem Sansal siger om Islamisk Stat: ”Islamisk Stats terror er ikke ideologi, men et spørgsmål om krigskunst. Europa og i særdeleshed Frankrig opfattes af de islamistiske strateger som Vestens svage led. Europa er splittet og kan ikke organisere en samlet modstand mod islamisternes angreb, og Europa har desuden en betydelig muslimsk befolkning, som er dårligt integreret, forhadt og marginaliseret, og det er muligt at mobilisere og vende mod ’de hvide’, som europæerne kaldes.”

Boualem Sansal slutter af med at sige, at hvis vi skal bekæmpe terrorismen, må vi etablere et andet forhold til de lande, der promoverer en radikal islam (Saudi-Arabien især) og finansierer terrorismen.

Det store spørgsmål ifølge Boualem Sansal er: Hvorledes forholder Europa sig til islam?

Hvis vi skal følge Sansals tankegang er det vigtigt, at magthavere i USA og Europa tager afstand fra og undlader at give deres støtte til et wahabistisk saudisk regime, som fører en terroristisk krig i Yemen, gør fælles sag med USA og NATO-landene i Syrien og at vi lukker øjnene for, hvad der sker i selve Saudi-Arabien.

Danmark kan begynde med at undlade at sende handelsdelegationer og kongefamilien til Saudi-Arabien med løfter om samhandel og gaver til oliesheikerne.

Hvis Sansals dystopiske forudsigelser om Europas skæbne ikke skal gå i opfyldelse, skal Europa altså forene sig.

Det er der imidlertid ikke meget, der ser ud til vil ske.

Vi skulle nødigt se en gentagelse - i Europa - af de skæbnesvangre begivenheder i Algeriet i 1990’erne, hvor det kom til en langvarig og blodig borgerkrig mellem sekulære kræfter (FLN) og algeriske islamister.

Kan vi tillade os - i vor europæiske ophøjethed - tillade os at sidde en person som Boualem Sansals advarsler overhørig, selvom vi ikke bryder os om hans standpunkter, og selvom de til forveksling ligner vore hjemlige islamofobers?

 

Kilde:

Birthe Pedersen: Splittelse om islam er Europas svaghed. Kristeligt Dagblad, 3.august 2016.