03-08-2016

Det kongelige Teater burde fredes for offentlige besparelser.

Hvis du i en spørgeundersøgelse blev spurgt om du ville bevare Det kongelige Teater, ville du så ikke svare ja?

Det tror jeg et flertal af danskere ville svare, hvis de blev spurgt.

Der kan anføres mange grunde til at ville bevare Det kongelige Teater på sit nuværende kunstneriske niveau. Nogle betragter det stadig som landets nationalscene, hvor finkulturen holdes i hævd.

Populister har i årevis stillet sig skeptisk til finkulturen på Det kongelige Teater og angrebet teatret for at sløse med borgernes penge.

Hvad ligner det at bruge mere end 500 millioner, når billetindtægterne kun udgør omkring 100 millioner? Skal danske skatteborgere holde liv i et underskudsforetagende som Det kongelige Teater?

Ja det skal vi vel, hvis vi skal holde en kultur i hævd, som mange finder attråværdig og værd at bevare.

Jamen, kunne vi ikke bruge de 500 millioner til andre mere påkrævende formål?

Jo måske, men så er diskussionen en helt anden. Et spørgsmål om hvilken type samfund og hvilken type velfærdsmodel vi vil have.

Liberalister vil forlange valuta for pengene og ikke nødvendigvis finde det værd at støtte kulturelle formål som Det kongelige Teater. De vil meget hellere have det private marked til at afgøre, hvad der er levedygtigt - og ikke nogen kulturelle smagsdommere og kulturpinger.

Så kulturen har det svært for tiden. Populister og liberalister er efter den.

 

Skiftende regeringer har siden 2010 skåret ned på Det kongelige Teaters budget. Fra 2016 har den siddende Venstre-regering bestemt, at al offentlig drift skal beskæres med 2 procent i hvert år efter den såkaldte grønthøstermetode, hvor man skærer alt ned i samme højde.

Også kulturen rammes af grønthøsteren.

På Det kongelige Teater betyder det f.eks., at teatrets sceneværksted nedlægges og det meste outsources til private producenter.

Dette skete på forslag fra en konsulentrapport, som Finans -og Kulturministeriet fik udarbejdet i juni 2015.

Sådan foregår besparelser inden for det offentlige. En konsulentrapport anviser besparelsesmuligheder, som politikere og embedsmænd griber med kyshånd, fordi de på denne måde kan henvise til, at besparelsen har været nævnt i en konsulentrapport.

I dagens anledning har jeg læst de afsnit i Deloittes rapport, som handler om besparelser på Det Kongelige Teaters sceneværksted, som nu nedlægges.

Konsulenterne sætter sig for at vise, at sceneværkstedet er ineffektivt og uproduktivt. Det gør de ved at lave en alternativ omkostningsberegning.

Først beregner de værkstedets egne produktionsomkostninger pr. time - til 653 kroner.

Dernæst skal de finde en måde at lave en alternativ omkostningsberegning på.

Det har de svært ved. De slipper om ved det ved at tage prisen på det, som værkstedet har fået lavet ude i byen af fremmede producenter og bede værkstedet om at anslå hvor mange timer, de ville have brugt på disse arbejdsopgaver.

De når frem til en pris på 259 kroner pr. produktionstime, hvilket jo er betydeligt lavere end værkstedets timepris. Timeprisen er for lav til at være realistisk, hvorefter de forhøjer den til 556 kr. pr. time.

Det lyder alt sammen tilforladeligt, men er det rene humbug. Men hvor mange af rapportens læsere gennemskuer det.

Embedsmændene i ministerierne gør det i alt fald ikke. De har jo bedt om konklusionen i forvejen. De vil bare have nogle pseudoargumenter for at retfærdiggøre deres besparelser.

Rapporten var en bestillingsopgave. Embedsmændene fik hvad de ville have og Deloitte fik sine penge.      

Taberne blev de sceneteknikere, som mistede deres gode job på Refshaleøen.

Den egentlige taber er imidlertid det publikum, som nu ikke længere kan forvente dekorationer og kulisser af samme kvalitet som hidtil.

Taberne på længere sigt, er alle kulturelt interesserede mennesker i Danmark og udlandet, som har hørt om den verdensberømte kongelige danske Ballet og om Det kongelige Kapel - og som gerne vil se og opleve disse.

Men hvad man mister på gyngerne, kan som bekendt tjene ind på karrusellerne.  

Kilder:

Dagbladet Politiken fra efteråret 2015. 

Deloitte. Rapportering. Juni 2015. Analyse af Det Kongelige Teater. Finansministeriet, Kulturministeriet.