03-08-2016

Hvem skal bestemme - politikerne eller erhvervslivet?

Kalundborg hedder den nordvestsjællandske by, som indtil Storebæltsbroen blev bygget var en havneby, hvorfra der sejlede færger til Aarhus.

Kalundborg var i 1960’erne en by, hvor store amerikanske olieselskaber anlagde olieraffinaderier og hvor store olietankere fra Rotterdam anløb Kalundborg havn med deres last af råolie.

Det eventyr er for længst forbi.

Nu hedder de store virksomheder i Kalundborg, Dansk Olie og Naturgas (DONG), Statoil og Novo Nordisk.

På et landkort over Danmark kunne Kalundborg godt forekomme at være udkant. Men sådan opfatter byen langt fra sig selv.

Danmarks største medicinalvirksomhed Novo Nordisk har valgt at lægge sin fabrik i Kalundborg. Novo Nordisk er efter danske forhold kæmpestor. Koncernen har 41.000 ansatte på verdensplan, heraf de 9000 i Danmark og ca. halvdelen af disse i Kalundborg.

Virksomheden vejer godt til i nationalbudgettet. Novo Nordisk vurderes til at være 86 milliarder værd. Koncernen betaler årligt 9 milliarder kroner i selskabsskat til staten.

Novo Nordisk producerer insulin til 27 millioner diabetes-patienter i hele verden, hvilket svarer til halvdelen af al produceret insulin.

Der kan altså ikke sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens økonomiske betydning for den danske nationaløkonomi.  Novo Nordisk trives som alle andre virksomheder bedst i vækst og har planer om at udvide sin produktion på fabrikken i Kalundborg.

Virksomhedens akilleshæl er dens geografiske placering i forhold til der, hvor den potentielle arbejdskraft befinder sig.

Novo Nordisk har svært ved at lokke den fornødne arbejdskraft til Kalundborg. Hvorfor nu det? Arbejdskraften kan vel som i det øvrige Europa (og USA) blot vandre derhen hvor arbejdet er?

På dette punkt skiller mange danskere sig ud fra resten af arbejdskraften. De vil helst blive boende, hvor de nu en gang har slået sig ned. Mange danskere er ikke særligt mobile.

Der er i princippet to måder at komme til Kalundborg på: enten med bil eller med tog for den arbejdskraft, som nu bor i det storkøbenhavnske område.

Med tog tager det ungefær 3 timer tur-retur fra Københavns Hovedbanegård til Kalundborg St. I bil tager det… for lang tid, især fordi der mod Kalundborg kun er motorvej til et stykke syd for Holbæk.

Det er utilfredsstillende for den arbejdskraft som bor i København og det er utilfredsstillende for virksomheden Novo Nordisk.

Byens Venstre-borgmester Martin Damm har stor forståelse for erhvervslivets behov og kan godt se problemet.

Motorvejen mellem - et sted syd for - Holbæk og til Kalundborg er på tegnebrættet i Trafikministeriet, men der er endnu ikke afsat penge på Finansloven til at bygge den.

Motorvejen er vurderet til at ville koste 1,4 milliarder kroner og kunne i princippet godt finansieres af en privat virksomhed som Novo Nordisk.

Det synes borgermester Damm imidlertid er urimeligt, da Novo Nordisk allerede i forvejen har betalt 9 milliarder i selskabsskat til staten.

Langt bedre ville det være hvis et flertal i Folketinget kunne snøvle sig færdig til at bevilge pengene.

To direktører (Lars Rebien Sørensen og Henrik Wulff) i Novo Nordisk har da også skrevet både til Folketingets økonomiudvalg, transportministeren, beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren. Heri gør de opmærksom på, at virksomhedens planlagte investeringer i fabrikken i Kalundborg på 1 milliard kroner om året afhænger af, at virksomheden kan skaffe den fornødne arbejdskraft.

Novo Nordisk har ladet et konsulentfirma Copenhagen Economics udfærdige en rapport, som konkluderede, at ”udfordringen med rekruttering består hovedsageligt i den dårlige vejstruktur mellem Københavnsområdet og Kalundborg”.

Dette vil blive et alvorligt problem for Novo Nordisk, som regner med at ”få behov skulle rekruttere flere hundrede ekstra akademikere hvert år”, som der står i de to direktørers brev.

I brevet til udvalg og ministre pegede de to direktører desuden på, at en motorvej hele vejen til Kalundborg ville skabe mere end 1200 arbejdspladser og betyde en årlig nettogevinst på mellem 1 og halvanden milliard kroner.

Man forstår tankegangen: flere arbejdspladser på Novo Nordisk (og andre virksomheder) skaber indtægter, som skaber et skattegrundlag for stat og kommune. Indtægter til flere medarbejdere skaber en forøget efterspørgsel i det lokale forretningsmiljø osv.

Som ringe i vandet, forstås.

Novo Nordisk har svært ved at holde på sine 750 akademiske medarbejdere, som er trætte af at pendle til Kalundborg og som hellere vil bo i storbyen København. Virksomheden har som følge heraf allerede hentet 22 kandidater og ph.d.’ere fra udlandet.

Bystyret i Kalundborg ønsker at være Novo Nordisk behjælpelig med at skaffe arbejdskraft og har fået lov til at starte en ingeniøruddannelse med plads til 80 studerende i regi af University College Sjælland.

Virksomhederne i Kalundborg lokker med allehånde gode tilbud til kommende medarbejdere: ægtefællegaranti og dobbeltrekruttering.

Også kommunen har indledt en ”charmeoffensiv” med anlæggelse af en ”havnepark” og ”fællesspisning”. Byen kan tilbyde villaer med havudsigt til en pris, som svarer til en 2-værelsers lejlighed i København.

Men alfa og omega er ifølge borgmester Damm, at togrejsetiden nedbringes med en hel time tur-retur fra København.

Og her har borgmesteren fået Banedanmark med på at bygge en ny station Kalundborg Øst, så kommende medarbejdere på Novo Nordisk kan stå af toget lige ved siden af virksomheden. Banedanmark betaler anlæggelse af station, perroner og spor; kommunen tager sig af parkeringspladser og veje og Novo Nordisk bekoster en port (?).

Hvilken symbiose mellem offentlig og privat virksomhed.

I dag transporterer Novo Nordisk sine medarbejdere med bus fra København.

En direktør i Novo Nordisk siger, at hvis togtiden bliver nedbragt med 1 time, vil han af DSB købe en særlig togvogn til sit personale.

Produktionsdirektør Michael Hallgren undrer sig over, at Folketinget ikke bare bevilger de 1,4 milliarder kroner til finansiering af det sidste stykke motorvej fra et stykke syd for Holbæk og til Kalundborg, da det ifølge ham er realøkonomisk forsvarligt, når man påtænker hvor meget Novo Nordisk bidrager til nationaløkonomien og til bruttonationalproduktet.

Rent nationaløkonomisk kan vi ikke helt afvise Hallgrens synspunkt.

Men hvem er det, som skal bestemme?

Hvis lokalpolitikere og folketingspolitikere helt overlader det til erhvervsvirksomhederne at bestemme, hvorledes samfundsudviklingen skal forløbe, kan de lige så godt smide håndklædet i ringen og forlade manegen.

Så er der frit spil for erhvervslivet til hvordan de vil indrette samfundet - og politikerne har overflødiggjort sig selv.

Ligesom bystyret i Kalundborgs i 1960’erne lokkede amerikanske olieraffinaderier til byen, forsøger byens Venstre- borgmester Martin Damm at lokke store danske og udenlandske virksomheder til byen i dag.

Der er således intet nyt under solen.      

 

Kilde: Lars Jørgensen: Tog til fabriksdøren. Weekendavisen, 22. juli 2016