31-07-2016

Tyrkiet - fortidens spøgelser.

På en gravplads nord for Istanbul ligger 3 politikere begravet, som nok ikke huskes af ret mange. Den bedst kendte af disse hedder Adnan Menderes (1899-1961) og var tyrkisk premierminister fra 1950 til 1960, hvor han blev henrettet af det tyrkiske militær.

De nærmere omstændigheder omkring kuppet lader vi være usagt, men mon ikke militæret kuppede, fordi det syntes, at de politiske magthavere ikke havde tilstrækkeligt styr på tingene og at der var meget uro og usikkerhed i landet.

Vi tager nok ikke meget fejl.

Man skal vogte sig for at drage historiske paralleller, men kan alligevel ikke lade være. Visse lighedstræk er der mellem kuppet i 1960 og det mislykkede kupforsøg 15. juli 2015.

Om end ikke andet så i præsident RecepTayyip Erdogans egen selvforståelse.

Det fortælles, at Erdogan som ung græd, den dag Menderes blev henrettet.

At Erdogan tillægger politikeren Menderes stor betydning vidner den kendsgerning om, at Erdogan som led i mindet om Menderes, har givet den lille flade ø ud for Istanbul, hvor Menderes ligger begravet et nyt navn: Demokratiets og frihedens ø.

Erdogan forsøger at inkorporere Menderes i sit politiske arvegods og fremstille sig som en nutidig udgave af Menderes.

Menderes var lidt lige som Erdogan, en til højre for midten islamisk politiker, som ønskede økonomiske reformer og mere plads til islamisk praksis. F.eks. gik han ind for at der kunne kaldes til bøn fra moskeerne på arabisk.

Der var i sig selv kontroversielt, da Mustafa Kemal Atatürk, Tyrkiets grundlægger, havde udskiftet det arabiske alfabet og erstattet det med det latinske.

På samme måde som Menderes gav det store (konservative) anatolske bagland stemme, hviler Erdogans magt på det samme folkelige grundlag, vendt imod byernes traditionelle kemalistiske eliter.  

I Erdogans selvforståelse vil han gerne ses som en, der går i Menderes’ fodspor. Under sin valgturné i 2014 sagde Erdogan om Menderes: ”Ganske vist slog de ham ihjel. Men han er ikke glemt. Han er i vore hjerter”.

Til forskel fra kuppet mod Menderes kan Erdogan glæde sig over, at den tyrkiske befolkning ikke forholdt sig passivt på kupnatten 15. juli 2016.

På Erdogans opfordring gik mange på gaden for at forsvare Erdogans regering mod kupmagerne, som skød på ind i folkemængden og stormede regeringsbygninger.

For Erdogan kom ”kuppet som en velsignelse”, som han brugte som påskud til at slå hårdt ned på sine politiske modstandere.

Erdogan har indledt en sand heksejagt på politiske modstandere af enhver art - indbildte som reelle. Titusinder er havnet på Erdogans og AKP’s proskriptionslister, og er blevet sortlistet, dvs. enten fyret fra deres job eller deres arbejdsplads er lukket.

 Erdogans politiske udrensning overgås i omfang kun af Hitler og Stalin.

På samme måde som Menderes i sine sidste år ragede uklar med sin politiske opposition og den sekulært indstillede hær, risikerer Erdogan at støde på stor modstand fra mange sider, jo hårdere han farer frem med sine drakoniske midler og statslige repression.

Erdogan er i fare for på lidt længere sigt at grave sin egen grav.

 

Kilde: Ishaan Tharoor: The Execution of a former Turkish leader still haunts Erdogan, Washington Post, 30. July2016.