29-07-2016

Obamania - no more.

Jeg husker tydeligt den aften hvor Barack Obama blev valgt til USA’s næste præsident i november 2008. Et par dage før valgaftenen var jeg ankommet til Washington DC. på en studierejse sammen med en række fagfæller fra min arbejdsplads.

Vi havde opsøgt et centralt sted i Washington DC, hvor Obamas kampagnefolk samledes for at følge slagets gang. På en storskærm i lokalet indløb valgresultaterne og efterhånden som valgresultaterne strømmede ind, blev stemningen mere og mere entusiastisk.

Da det stod klart, at demokraten Barack Obama havde slået sin republikanske modkandidat John McCain nåede stemningen sit højdepunkt.

Mange faldt hinanden om halsen og under Obamas takketale til sine mange vælgere, sin kampagnestab og de mange frivillige Obama-tilhængere, som havde stemt dørklokker i valgkampen fældede mange en lille tåre, berørt af Obamas retorisk flotte takketale.

Jeg gætter på, at jeg - så vidt jeg kunne se -, var den eneste som ikke lod sig rive med af den euforiske stemning i lokalet.

Jeg må have lignet en skuffet John McCain-støtte i Obama-tilhængernes øjne. Men de var for begejstrede til at ænse min manglende glæde ved Obamas sejr.

Yes We Can”, havde Obama sagt et tusinde gange under sin valgkamp og havde forsikret de amerikanske vælgere, at store forandringer ville indtræde med ham som præsident.

Meget få kommentatorer tænkte ”valgflæsk”, når de hørte Obamas smukke taler. Hans amerikanske vælgere og hans mange tilhængere rundt om i verdenen havde store forventninger efter 8 år med republikaneren George W. Bush, som havde ført nationen ud i to krige i Afghanistan 2001 og i Irak 2003. Nu skulle der andre boller på suppen, håbede man.

Indfriede Barack Obama så forventningerne, må det være på tide at spørge, nu hvor det synger på sidste vers af hans præsidentperiode?

Svaret må - utvetydigt - være et klart nej.

Blot et enkelt eksempel på at Barack Obama ikke holdt hvad han lovede i sin valgkamp:

Obama havde i kampen for at blive nomineret som præsidentkandidat for Det demokratiske Parti kritiseret sin modkandidat Hillary Clinton for at støtte den frihandelsaftale (NAFTA), som hendes mand Bill Clinton i 1994 indgik med Canada og Mexico.

Obama lovede at ville genforhandle de dele af den, som omhandlede miljøbeskyttelse og fagforeningsrettigheder.

Men han gjorde det aldrig.

Obama stødte hurtigt efter sit valg ind i en alvorlig finansiel krise, som truede med at kuldkaste hele det amerikanske finansielle system.  

Han stødte endvidere på politisk modvilje fra den amerikanske Kongres, som ikke var helt så villig til at yde statsstøtte til de kuldsejlede finansielle institutioner.

Heller ikke på udenrigsfronten har Obama har haft held til at føre sine smukke tanker ud i livet. Verden er ikke blevet et fredeligere sted efter valget af Obama til præsident.

De to krige som Obamas ”arvede” fra sin forgænger George W. Bush i Afghanistan og Irak er nu blevet suppleret med to ny krige i Syrien og Libyen.

Diktatorer er blevet væltet, men hvad er trådt i stedet? Krige fulgt af økonomisk og politisk sammenbrud og uhyrlige krænkelser af menneskerettigheder.

Når regnskabet over Obamas 8-årige periode som præsident skal gøres op, er der betydeligt flere minusser end plusser.

Der var altså ikke grund til at glæde sig over Obamas valgsejr den aften i november 2008 i Washington DC. 

 

Kilde: Martin Burchardt: Trumps kritik af frihandel bringer Clinton på glatis. Dagbladet Information, 29. juli 2016.