28-07-2016

Topembedsmand sagde fra.

At højtstående embedsmænd i vort forvaltningsapparat ikke altid er lige tilfredse med vort sundhedssystem viste Leif Vestergaard Pedersen, da han i 2010 skiftede sit job som direktør i Region Midtjylland ud med et job som direktør i patientforeningen Kræftens Bekæmpelse.

Leif Vestergaard Pedersen havde indtil da haft en strålende karriere som topembedsmand i det danske forvaltningsapparat.

Forvaltningen i Danmark var indtil kommunalreformen i 2007 inddelt i 14 amter og næsten 200 kommuner. De relativt mange kommunale enheder gav plads til mange lokalpolitikere og en del offentligt ansatte funktionærer i amter og kommuner.

Et Folketingsflertal havde intentioner om at indskrænke den offentlige sektor med det formål at spare penge. 14 amter skulle nu gøres til 5 regioner og knap 200 kommunale enheder skulle forvandles til 98 kommuner.

Vupti, ny kommunalreform 2007.

Reformen blev lanceret som antibureaukratisk og som udgiftsneutral for borgerne og ville således ikke betyde hverken skattenedsættelser eller det modsatte.

Derimod ville reformen på en gang slanke den offentlige sektor og gøre den mere effektiv. Der forlød ikke noget om, at den offentlige service ville blive forringet. Samme servicestandard, forsikrede et flertal i Folketinget.

En række ministerier og statslige styrelser er senere blevet enten helt nedlagt eller omlagt. De berørte offentligt ansatte har måttet lide under disse tilstræbt anti-bureaukratiske effektiviseringsbestræbelser.

Ikke alle fandt disse strukturændringer i den offentlige forvaltning lige gode.

Leif Vestergaard Pedersen havde indtil 2010 haft en strålende karriere som embedsmand i den amtslige - og nu regionale del - af den offentlige forvaltning.

Vi plukker fra hans cv:

uddannet cand. oecon. fra Århus Universitet.

1984 ansat i Fyns Amt først som fuldmægtig, senere vicekontorchef.

Amtssundhedsdirektør i Vejle Amt og i år 2000 sundhedsdirektør i Århus Amt.

Efter kommunalreformen i 2007 blev han direktør i Region Midtjylland, hvor han var indtil 2010.

Kristeligt Dagblad beretter i anledning af Leif Vestergaard Pedersens 60 års fødselsdag: ”Leif Vestergaard Pedersen har ikke lagt skjul på, at skiftet til Kræftens Bekæmpelse blandt andet hang sammen med, at han var godt træt af hele tiden at skulle finde besparelser på sygehusene”.

Leif Vestergaard Pedersen udtaler selv: ”Samtidig var jeg begyndt at stille modspørgsmålet: Kan jeg stå model til det her? Er det egentlig helt rimeligt?”

En topembedsmand fandt arbejdsvilkårene for ringe og han søgte væk fra offentlig forvaltning og over til en privat patientforening som Kræftens Bekæmpelse.

Leif Vestergaard er mig bekendt ikke en ”whistleblower” som åbent har kritiseret forholdene i den offentlige forvaltning, men er gået stille med dørene og til sidst smuttet ud af bagdøren.

Hvis nogle flere af hans slags havde vovemod nok til at stå frem med deres utilfredshed og kritik af den offentlige forvaltning, kunne vi få en debat om de forringede arbejdsvilkår for de ansatte og om hvor dårligt den offentlige forvaltning fungerer.

  

Kilde: Britta Søndergaard: Fra Topembedsmand til kræftpatienternes magtfulde talsmand. Kristeligt Dagblad, 27. juli 2016.