27-07-2016

Invasionen i Irak 2003, den rygende pistol er fundet.

Dagbladet Information kan i dag røbe, at ”den rygende pistol”, som man har ledt efter lige siden ”koalitionen af villige” invaderede Irak i 2003, er fundet.  

Efter at have læst den britiske Chilcot-rapport om invasionen af Irak 2003 og som også - en passant - kommer ind på Danmarks rolle i invasionen, må man konkludere, at motivet var et noget andet end foregivet af de ansvarlige politikere i Anders Fogh Rasmussens regering.

Der er en grund til at det Folketingsflertal, som godkendte invasionen af Irak i 2003, ikke ønsker beslutningsgrundlaget gransket nærmere.

Det fremgår nemlig af Chilcot-rapporten, at danske erhvervsinteresserer indtog en fremtrædende plads i regeringens politik og må siges at ligge bag Folketingsflertallets godkendelse af beslutningen om invasion.

Dette er egentligt ikke mærkeligt, eftersom det var og er et Folketingsflertals politik at begunstige danske virksomheder i et og alt - både hjemme og i udlandet.

At erhvervsinteresser også skal fremmes gennem krige - som den i Irak påbegyndt i 2003 - er måske mere overraskende.

Ikke desto mindre dokumenterer Chilcot-rapporten, at dette er tilfældet.

Danske virksomheders kommercielle muligheder i Irak var en afgørende faktor for invasionen og besættelsen af Irak.

Det kom særligt til udtryk i Basra-provinsen, hvor Danmark fik til opgave at ”genopbygge” - det af koalitionstropperne ødelagte - Irak.

Den forhenværende danske ambassadør i Damaskus Ole Wøhlers Olsen blev som guvernør sat til at administrere Basra-regionen på koalitionens vegne.

Blandt sine medarbejdere ansatte guvernør Olsen en række medarbejdere fra danske virksomheder, særligt rederiet A.P. Møller Mærsk og entreprenørvirksomheden Cowi Consult.

Formelt måtte de ikke fremme deres egne virksomheders kommercielle interesser, men gjorde det dog alligevel.

 

Hvad var formålet med invasionen?

Det får os til at spørge: Hvad var egentlig formålet med invasionen af Saddam Husseins Irak i 2003?

Var det - som det lød fra Bush og Blairs side - at ”vælte Saddam Hussein” og ”opbygge et nyt Irak” eller var motiverne mere skumle?

Var motivet i virkeligheden at skaffe amerikanske og europæiske virksomheder ny markedsandele på et formodet lukrativt marked?

Og burde det flertal i Folketinget som tog beslutningen om at invadere Irak i 2003 ikke stilles til ansvar for deres fejlagtige beslutning?

Fejlagtig, da invasionen og den efterfølgende besættelse ikke har ført til noget positivt, men har ført i titusindvis af døde irakere og et land som i dag er hærget af blodige etniske sammenstød mellem rivaliserende grupper af befolkningen.

Intet af de oprindeligt angivne formål er blevet indfriet.

De ansvarlige for beslutningen burde stilles til ansvar - både politisk og juridisk!

   

Kilde: Lotte Folke Kaarsholm: ”Irak var et guldgravereventyr”. 27. juli 2016. Dagbladet Information.