24-07-2016

Jørgen Leths "nøgne menneske". Tour de France 2016.

Få har som Jørgen Leth udstillet sin person på filmlærred og i bøger. Jørgen Leth har aldrig været bange for at lægge kortene på bordet, hvad angår hans person og hans liv.

Han har udstillet sin egen sårbarhed som det ”nøgne menneske” som han - som også andre - er.

Jørgen Leth har levet et bemærkelsesværdigt interessant liv, som mange af os almindelige dødelige vil misunde ham.

Med fare for at blive beskyldt for at lide af smålig misundelse vil jeg alligevel tillade mig at fremføre et par kritikpunkter af Jørgen Leth som kommentator af cykelløbet Tour de France.  

Det tilkommer mig ikke at bedømme Jørgen Leth som kunster, da jeg ikke har de fornødne forudsætninger.

Det tilkommer mig derimod som seer af Tv2’s Tour de France at bedømme ham som kommentator.

Tv’s trekløver af kommentatorer, Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth er en udmærket kombination, som på glimrende vis supplerer hinandens stærke og svage sider.

Jørgen Leth har sin styrke i sin kolossale viden om cykelsportens historie. Så let som ingenting ryster han sin leksikalske viden om cykelsportens koryfæer ud af ærmet.

Så vidt, så godt.

Men så til mit forbehold over for ham som kommentator af cykelløbet Tour de France

Jeg har absolut intet imod personen Jørgen Leth. Derimod tillader jeg mig at stille mig kritisk til hans generelle syn på begivenheden Tour de France.  

Jørgen Leths tilgang til cykelsporten er lidt speciel, men helt i orden. Han er uddannet fra Filmskolen som instruktør og har lavet nogle af de bedste film overhovedet om cykelsport. Han har fået priser for det og er blevet hyldet af den internationale cykelsportsverden. Al ære værd - og det er fuld fortjent.

Mens de fleste af os har en særdeles prosaisk tilgang til cykelsport, som vel i bund og grund ikke er andet end en konkurrence mellem pedalatleter om at komme hurtigst frem til mål, har Leth en ”intellektuel”, man fristes til at platonisk tilgang.   

De fleste af os er som seere, tror jeg, interesseret i de fysiologiske parametre, hvormed man kan måle en sportsudøvers fysiske formåen: iltoptagelseskapacitet, træningsmetoder m.m.

Fysiologiske data på rytternes træningstilstand synes ikke at interessere Leth synderligt. Sådanne data kunne ellers være noget af forklaringen på Chris Froomes sejre de to sidste år.

Vi vil også gerne høre om holdenes taktik og strategi afgørende for løbets udvikling. På dette punkt er Leth mere på hjemmebane.   

 

Leths syn på Tour de France.

Leth ser på løbet med sine æstetiske ”filmøjne”. For Leth er Tour de France noget andet og mere end blot et cykelløb på højeste plan.

Det er et legendarisk cykelløb med historiske helte, som af Leth opfattes og skal forstås som et moderne epos. Som en fortælling på lige fod med de græske dramaer i Antikken. Et drama med helte, som overvinder uoverstigelige forhindringer på deres vej mod målet.

Leth ”læser” konstant mere ind i de faktiske begivenheder, end der ligger i selve begivenheden. Leth taler ofte i et billedsprog, hvor han bruger fantasifulde metaforer til at beskrive helt enkle begivenheder og helt konkrete personer af kød og blod.

Nej Leth! Rytterne er ikke helte i et græsk epos, men toptrænede atleter af kød og blod, ligesom du og jeg - blot mere veltrænede.

Og løbets udvikling behøver ikke nødvendigvis at skulle tolkes som et moderne epos om heltes modige handlinger og umenneskelige lidelser.   

Nydelsesmennesket Leth nyder at se rytterne lide op ad bjergstigningerne. Tilbagelænet og kommenterende kan han give udtryk for sit velbehag i at se andre, rytterne lide.

Det hører med til et nydelsesmenneskes velbehag.

Lige såvel som Leth kan nyde et glas vin eller en fois gras ved middagsbordet, nyder han at se rytterne lide.

Ud over at være et nydelsesmenneske (hedonist) er Leth også romantiker og æstet, hvilket i høj grad præger hans kommentarer.

 

Kommercialisering af Tv2’s dækning af Tour de France.

Tour de France er en helt i igennem kommerciel begivenhed og kan vanskeligt tolkes som andet. Tour'en arrangeres af et Societet, som ejer rettighederne til en række større løb.

Cykelholdene ejes af firmaer, som får deres produkt markedsført i kraft af rytterne og den eksponering som løbet giver.

Nu har kommercialiseringen også sneget sig ind i dækningen af begivenheden. Tv-selskaber køber rettigheden til at sende fra løbet af Tour’ens arrangør, ASO.

Det står Tv-selskaberne og dets kommentatorerne frit for at kommentere løbet som det passer dem. Derimod er Tv-selskaberne ikke frit stillet, når det gælder om at tjene penge til Tv-kanalen.

Tv2 er delvist reklamefinansieret og er således i mere end en forstand afhængig af reklameindtægter.

Dette afspejler sig efter min mening nu også i Tv2’s dækning af Tour de France. Når seertallet bliver det eneste parameter, gælder det om at holde seernes interesse fanget.

Det gøres bedst ved at dramatisere og ophøje forholdsvis ligegyldige hændelser til sensationer. Dette er trekløveret blevet mestre i.

Der er ikke tal på og grænser for hvor mange dramatiske begivenheder og næsten-sensationer, som de kan berette om i hver transmission.

Efter min mening har Tv2’s transmissioner af Tour de France nået et lavpunkt hvad angår journalistisk kvalitet på sportens område.

Men måske bekræfter det bare min opfattelse af, at sport er en form for perverteret idræt.