21-07-2016

Donald Trump - USA's næste præsident?

På papiret har Donald Trump ikke en chance for at blive valgt som USA’s næste præsident.

Trump er en politisk ”opkomling”, som i forhold til sin modkandidat Hillary Clinton ikke burde have en chance.

Men nu går det sjældent som medierne prædiker.

Hvor mange politiske kommentatorer havde forudsagt, at Donald Trump ville slå sine 16 republikanske modkandidater. De fleste gav ham ikke en chance.

Donald Trump var langt fra at have det format, som man må formode en amerikansk præsident skal have. Han burde have været en ”outsider”.

Men så skete det uforudsigelige, ja det utænkelige alligevel: et flertal af de republikansk registrerede vælgere pegede på ham som deres foretrukne kandidat.

I dag torsdag 21. juli 2016 blev Donald Trump på partiets konvent i Ohio kåret som det republikanske partis præsidentkandidat.

Og hvorfor skulle han ikke også kunne slå sin demokratiske modkandidat, Hillary Clinton.

Tanken er næsten utænkelig - og for de fleste - vederstyggelig. Også for mig.

Men jeg forlader mig ikke på ønsketænkning og overvejer seriøst tanken om Donald Trump som USA’s næste præsident.

I en vis forstand er Donald Trump komplet uegnet til nogen politisk post i USA. Som menneske og som politiker. Men måske netop derfor er han et godt bud på en kommende præsident.

Den amerikanske befolkning er godt trætte af amerikansk politik på alle planer. De har politikerlede. Godt trætte af et politisk system som ikke virker efter hensigten.

På papiret er det amerikanske demokrati forbilledligt og har gennem århundreder været et forbillede for mange i den vestlige verden.

På papiret er det amerikanske demokrati mindst ligeså - eller måske lige så lidt - demokratisk som alle andre borgerlige demokratier, bare en smule anderledes.

Præsidenten, Kongressen og Højesteret er afbalanceret i et sindrigt forfatningsmæssigt system.

Problemet er, at dette sindrigt opbyggede system let lader sig låse: en demokratisk præsident, et republikansk flertal i begge kamre i Kongressen og en Højesteret udpeget af præsidenten, som skal godkendes af Senatet (det ene af de to af Kongressen to kamre).

Dette sindrige system er p.t. lammet, da der er republikansk flertal i begge kamre og en demokratisk præsident.

Resultat: total lammelse af det politiske system.

De to store partier: Demokraterne og Republikanerne er ikke partier i europæisk forstand, men snarere løst sammenhængende bevægelser, som bevæger sig i mange forskellige retninger. For så vidt udmærket.

Oven i den politiske lammelse kommer virkningerne af en alvorlig finansiel krise som endnu ikke har fortaget sig. Hundredtusinder har mistet deres arbejde i industrier som kul, stål -og bilindustrien.

Nye job i servicesektoren skal uophørligt skabes for at holde trit med køen af arbejdsløse industriarbejdere. Den finansielle krise har betydet at store dele af middelklasen har mistet hus og hjem på grund af misligholdte lån til bankerne.

Utilfredsheden i den brede vælgerbefolkning er massiv og kan give sig udslag i kolossale vælgervandringer mellem partierne, hvis ikke den ligefrem giver sig udslag i politisk passivitet og apati.

Dette er Donald Trumps store chance og han har grebet den med stor succes. Trump hævder, at han står for alt hans modkandidat ikke står for.

Han benytter sig af en retorik, som ikke lader tyske Adolf Hitler og italienske Benito Mussolini noget tilbage.

Det er ikke rart at tænke på for en borgerlig demokrat, fordi det nedbryder tanken om det borgerlige demokratis ufejlbarlighed.

Til jer vil jeg sige: Se på historien og lær af den. Nu er I advaret!

Overvej en ekstra gang, om det er helt usandsynligt, at Donald Trump ikke godt kunne blive den næste præsident i USA i november 2016.