20-07-2016

Jørgen Leth's Tour de France.

Tv2’s transmissioner live fra årets Tour de France dækkes af en trio bestående af filminstruktøren Jørgen Leth, sportsjournalisten Dennis Ritter og ex-cykelrytteren Rolf Sørensen.

Disse tre supplerer hinanden på fortrinlig vis: Ritter som den sædvanligvis velunderrettede sportsjournalist, Rolf Sørensen som den forh. professionelle cykelrytter, som ”ved hvor skoen trykker”.

Men hvad med filminstruktøren og skribenten Jørgen Leth?

Hvilken rolle har han?

Lad mig straks sige, at jeg har stor respekt for personen Jørgen Leth og finder ham på mange måder yderst sympatisk.

Ingen har som han formået at vække min og mange andres interesse for cykelsport.

Jørgen Leths kommentarer giver transmissionerne en ekstra dimension, som ellers ikke optræder i andre transmissioner af sportsbegivenheder (fodbold f.eks.). Dem vil jeg ikke undvære.

Men tillad mig at komme en smule malurt i bægeret. For ofte har Jørgen Leths kommentarer et for æstetisk præg.

Leth ser verden - og som kommentator af cykelsport - med æstetiske øjne:

Chris Froome sidder ikke pænt på sin cykel, kigger vedblivende ned i sin watt-måler for at konstatere, at han ikke ydermere end højst nødvendigt.

En sådan ”kørestil” passer ikke ind i Jørgens Leths klassisk formede syn på cykelsporten.

Cykelsporten har været præget af store helte og Leth ser gerne disse heltepræstationer gentaget af nutidens helte.

Leth bryder sig ikke om Chris Froome, fordi han som en anden maskine kører ”på beregning” og ikke ænser sine reelle muligheder for at skabe løbet.

Med sin køligt beregnende kørsel ”ødelægger” Froome løbet og gør det mindre spændende og mindre dramatisk.

Det er hverken sjovt for en kommentator eller for seerne.

Leth havde meget hellere set, at en colombianer havde vundet Tour de France. De colombianske ryttere er spontane og impulsive og lever helt op til Leths ønsker og krav om et spændende og dramatisk løb.

Hvis en rytter tager initiativet og ”tager løbet i sin egen hånd”, er det bedre for løbet. Al dette kan man sagtens være enig med Jørgen Leth i.

Hvis Leth skulle have skrevet manuskriptet til Tour de France ville det være som et græsk epos med helte, som udfordres af mange vanskeligheder og forhindringer, men som står i det gennem og når i mål til sidst.

Så ville pengene passe og Jørgen Leth ville - som en anden Zeus i himlen - kunne se ned på de menneskelige guder og deres beundringsværdige bestræbelser på at kæmpe sig vej gennem livet.

Tour’en er for Leth som et sindbillede på selve livet med dets op -og nedture, nogle lykkes, andre mislykkes.

Er dette ikke overfortolkning af et simpelt cykelløb?

Rytterne er ikke græske helte, men ganske almindelige, dog yderst veltrænede eksemplarer af den menneskelige race, skabt af kød og blod.

Ligesom du og jeg.  

 

Kilde: Tv2’s daglige transmission af Tour de France 2016.