15-07-2016

Terrorens 'onde spiral'

En spiral er en snoning i stadig større kredse. Sådan er det også med terror.

Men terror nu om dage har ikke ét center, men mange centre.

Frankrig er et af disse centre for terror-attentater. At terror ikke er noget nyt i Frankrigs historie, viser et lille historisk overblik:

De fleste franskmænd er bekendt med den Store Franske Revolution, som blev indvarslet med stormen på Bastillen 14. juli 1789.

Langt de fleste franskmænd kender også enden på historien om den franske revolution: Robespierres ”rædselsregime”, hvor guillotinen blev opfundet som instrument til at halshugge politiske modstandere.

 

Et hurtigt spring op til vor tid:

Frankrig havde op til ”afkolonialiseringen” i 1960’erne en række kolonier i den 3. verden. Heraf en del i det nordlige Afrika.

Fra disse kolonier indvandrede hundredtusinder især i årene efter 2. verdenskrig. De første generationer af disse indvandrere tilpassede sig i nogen grad det franske samfund. Selvom de ikke fik de bedste job til de højeste lønninger, ’faldt de til’ i efterkrigstidens Frankrig.

Siden synes integrationen at være gået mere skævt - for hver ny generation. Indtil videre har ingen kunnet forklare hvorfor.

Forklaringen er nok ikke enkel, men mange facetteret. Indvandrere fra Nordafrika var under ”Algier-krigen” (1956-1962) involveret i befrielseskampen mod den franske kolonimagt, som bekæmpede uafhængighedsbestræbelserne og det kom til en blodig uafhængighedskrig, hvor det franske militær brugte tortur af algeriske frihedskæmpere.

Vi springer frem til GIA’ terrorattentater i Paris’ metroer i 1990’erne. Gruppens terror var en reaktion på borgerkrigen i Algeriet, hvor det regeringsbærende FNL aflyste et planlagt valg, da islamisterne så ud til at ville vinde det.

Den franske regering undlod mærkværdigvis at kritisere myndighederne i Algeriet.

 

I dag begrundes terroren som oftest som en støtte til Islamisk Stats kamp mod de allierede tropper i Irak og Syrien.

Flere af terroristerne har en kriminel fortid og er tilsyneladende blevet ”radikaliseret” i franske fængsler. Det kan være svært at skelne mellem deres kriminelle aktiviteter og deres religiøse tro.

Mange af de pågrebne terrorister er efterkommere af indvandrere, som for længst burde være faldet til, integreret i det franske samfund.

Det er de åbenlyst ikke. Hvorfor mon ikke? Der gives der ikke noget entydigt svar på. Men forklaringerne kan vare mange: økonomiske, sociale og kulturelle.  

Det må være åbenlyst, at de pågældende ikke føler sig integreret i det bestående samfund, men i opposition til dette.

De identificerer sig ikke med tidligere tiders indvandrere, deres egne forfædre, men har åbenlyst valgt en anden vej.

Måske ønsker de et andet liv end det liv, som de har set deres bedsteforældre og forældre har levet. De forkaster deres levevis og sætter sig andre mål.

Denne løsning beror på en drømmeforestilling om et fuldstændigt anderledes samfund, hvor religionen er i højsædet. Ikke som det franske et sekulært samfund, men et strengt religiøst samfund: et teokrati, ikke et borgerligt demokrati, hvor de ikke har nogen indflydelse.

De ønsker ikke at bruge det bestående samfunds kanaler til at opnå indflydelse, men forkaster det i sin helhed.

 

Terror avler anti-terroristisk lovgivning og indskrænkning af den personlige frihed for alle (inkl. dem selv), ligesom vold altid har avlet modvold.

Vores besked til dem må lyde:

Tro ikke, at I kan omstyrte det bestående samfund med terror. Statsmagten vil svare igen med endnu mere antiterror-lovgivning. Og friheden vil blive indskrænket for alle - også jer selv.

Vi må sige til dem:

Ret ikke jeres selvmorderiske kamp mod tilfældigt forbipasserende uskyldige mennesker, som ikke uden videre kan tages til indtægt for det samfundssystem, som I bekæmper.

Ethvert bestående samfund, enhver herskende klasse vil forsvare sig selv med næb og kløer.

Enhver terrorhandling vil blive mødt med statsmagtens modterror.

Terrorismens logik er som følger: Påstand: Statsmagten er repressiv. Hvordan beviser vi det? Ved at begå terror og lade statsmagten lave antiterrorlove. Denne logik har aldrig og vil aldrig føre til det bestående samfunds fald.

Det vil blot hvirvle terroren ud i endnu en spiral.