12-07-2016

Asrin Mesbah - en mønstergyldig flygtning.

Jeg husker hende som usædvanlig energisk med et gå-på-mod ud over det sædvanlige. Hun havde et ego-drive og et højt selvværd, som var bemærkelsesværdigt når man påtænker, at hun i 1984 var flygtet til Danmark fra Iran med sin mor - efter at hendes far havde banet vej.  

Alt dette vidste jeg ikke, da Asrin Mesbah som kursist deltog på mit hold i samfundsfag på Københavns Voksen Uddannelsescenter (KVUC) for en del år siden.

På sin vej gennem vort uddannelsessystem var hun nået til en HF-uddannelse på KVUC og det var helt klart hendes ambition at læse videre på universitetet.

Asrin havde flere gange sin yngste søn Bobby med i skole på KVUC, hvor han af sin mor blev sat til at lege med farveblyanter. Det gjorde han uden at forstyrre undervisningen.

Asrin boede den gang endnu sammen med sin pakistanske mand i Solrød ved Køge og tog frem og tilbage mellem Solrød og Indre By i København.

Asrin lagde ikke skjul på, at hun havde visse problemer på den familiære front med sin mand. Dem tacklede hun dog selv.

I dagbladet Information 9. juli optræder Asrin Mesbah nu i en portrætartikel som en travlt optaget og energisk jurastuderende, som sammen med sine to sønner Bobby og Hakim bor i en kollegielejlighed på Østerbro i København.

Asrin har nu med stor entusiasme kastet sig ud i at hjælpe flygtninge, som kommer til Danmark med henblik på at få asyl - ligesom hun selv en gang gjorde.

Tilfældigt kom hun en dag gående forbi Udlændingestyrelsen fortæller hun, hvor en ung syrisk dreng havde sat sig udenfor og - i protest mod sit manglende asyl i Danmark - sultestrejkede.

Den unge mands fortvivlede situation appellerede til Asrins medmenneskelighed og hun mindedes sin egen flygtningestatus, da hun kom til Danmark i 1984.

Hun besluttede at ville hjælpe den unge syriske flygtning, men opdagede hvor vanskeligt det var at få asyl i Danmark som flygtning.

Det blev starten på et hjælpearbejde, som hun selv organiserede ved at kontakte andre jurastuderende og kontakte uddannede advokater.

Nu er en stor af hendes ”fritid” beslaglagt med at forsøge at hjælpe asylansøgere med at søge om asyl og at hjælpe dem gennem den indviklede søgeproces. Hun har nu oprettet en gruppe JuraRådgivningen, som hidtil har fået støtte fra private fonde.   

Samtidigt fortsætter hun sit jurastudium og passer sine to sønner, som hun er alene med.

I sandhed godt gået af en flygtning, der som flygtning har haft mange odds mod sig, men som i Asrins tilfælde er i besiddelse af et ukueligt gå-på-mod og en jernvilje til at ville lykkes i et fremmed land.

Jeg ønsker dig held og lykke i fremtiden, Asrin.

 

Kilde: Johanne Erichsen: ’Der er mange der tror, at jeg er helt vild rød’. Dagbladet Information, 9. juli 2016.