12-07-2016

Fanø-boernes udsyn.

1741 løskøbte Fanø-boerne sig fra kongens Riberhus Ladegård for 6524 rigsdaler ved en auktion på rådhuset i Ribe.

I anledning af 275-årsdagen for dette løskøb beretter gymnasielærer på Rybners Gymnasium i Esbjerg Niels Christian Nielsen i Kristeligt Dagblad 9. juli i historisk præsens:

Søfartstiden påvirker fanøboerne på den måde, at de har en mere international orientering. Der bor mange udlændinge på Fanø, og de er blevet godt modtaget. Der er ikke den bondementalitet, der ellers er i andre små samfund”.

At dette udsyn er bevaret helt op til vor tid viste sig i 2005, da Fanø-boerne - som følge af et folketingsflertals vedtagelse af en ny strukturreform - skulle stemme, om de ville lægges ind under Esbjerg kommune eller hellere ville bevare øens som en selvstændig kommune.  

Her stemte 66 % for selvstændighed. Fanø blev herefter Danmarks næstmindste kommune efter Læsø.

 

Fanø-boernes maritimt betingede udsyn.

Hvorfra stammer dette udsyn hos Fanø-boerne? Som så meget andet har det historiske årsager. Efter øens løskøb fra kongen i 1741 fik fanø-boerne selv mulighed for at erhverve sig skibe, som de købte brugt af hollænderne.

Fra midten af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet voksede skibsfarten på Fanø, så øen en overgang havde den største handelsflåde uden for København: ”Skibene, søfolkene og rederne skaffede rigdom til den sandede ø, som også fik en betydelig skibsværftsindustri. De mange skibsdrenge, matroser, styrmænd og kaptajner fra Fanø, der i flere år ad gangen drog på langfart, kom også hjem med det udsyn, som stadig præger øen.” (Kristeligt Dagblad. 9. juli 2016).

Det får mig til at undre mig over, hvorfor et land som Danmark, som består af så mange øer omgivet af hav og bælter og med et utal af større og mindre øer - ikke har udviklet et større udsyn end tilfældet er? Også andre øer som f.eks. Ærø har haft en maritim fortid, som har præget ærøboerne i form af et større udsyn til den store verden.

Kunne man ikke overføre dette ø-specifikke udsyn til resten af det landfaste Danmark, så vi landkrabber kunne få et større udsyn?

Fanø-boerne fejrer i disse dage deres selvstændighed og sit udsyn - og mange udlændinge har bosat sig på Fanø, måske netop fordi de har bemærket, at øen på ingen måde har lukket sig om sig selv, som øer ellers har for vane at gøre, hævder nogle.    

Kulturminister Bertel Haarder skal 17. juli skal holde festtalen for årsdagen på den såkaldte Sønderho-dag.

Her kunne han passende indvarsle en omfattende ændring af regeringens udlændingepolitik, som skal vidne om et større udsyn hos regeringen og dens støtter.

Han kan i hvert fald ikke bruge Fanø som begrundelse for sit manglende udsyn og regeringens indvandrerfjendtlige politik.

 

Kilde: Kjeld Nissen: Fanøboerne er stadig deres egne. Kristeligt Dagblad, 9. juli 2016.