11-07-2016

De 6 krige i Syrien.

Jeg har længe - som katten - gået rundt om den varme grød, fordi den såkaldte ”koalitions” krig i Syrien mod præsident Assad er svær at finde hoved og hale i.

Nu tror jeg omsider at have fundet et svar, som er tættere på sandheden end den som en overfladisk mediedækning kan byde på.

I et interview i dagbladet Information 11. juli 2016 med journalist Lasse Ellegaard hævder professor på Libanons Amerikanske Universitet, politologen Imad Salamey, at der i Syrien foregår ikke én krig, men hele seks krige:

1. præsident Assads krig mod sin egen indre opposition

2. den syriske oppositions krig mod Islamisk Stat (IS)

3. kurdernes krig mod IS

4. kurderes krig mod andre kurdere

5. Irans krig mod Saudi-Arabien og

6. Tyrkiets krig mod kurderne.

Imad Salamey forklarer yderligere sit synspunkt:

Det er en multinational og flerdimensionel konflikt, og der er ikke en eller to af parterne, der kan tilvejebringe en løsning. Og med dens sekteriske karakter er udsigten til en snarlig løsning besværliggjort. Med Irans aktive indblanding i både Irak og Syrien er sunnierne marginaliserede - 4-5 millioner af dem er fordrevet fra deres hjem - og Islamisk Stat er manifestationen af denne tilstand. Hele den sunnitiske verden sympatiserer med Islamisk Stat, der styrkes i modsætning til rapporterne i de vestlige medier. Og så længe konflikten er sekterisk, er folk ligeglade med, hvilken paraply der beskytter dem, så længe de kan blive i hus og hjem. Og der er ikke udsigt til en opblødning af sekterismen”.

Salameys påstande er altså følgende:

-    krigen i Syrien er ikke bare en konflikt mellem to parter, men flere interessekonflikter mellem mange parter er involveret.

-    konflikten kan ikke løses af kun to parter (USA og Rusland), men kræver flere involveret end de to stormagter.

-    konflikten er flerdimensionel og indeholder både geopolitiske, militærstrategiske og sekteriske/religiøse dimensioner.

-    krigen antager en sekterisk karakter, fordi USA har fået alle sunni-muslimer imod sig, da USA støtter shia-muslimer i Irak, tolererer alawitten Assad i Syrien, holder Tyrkiet i skak og accepterer Ruslands dominans af Al Assads styre i Syrien. 

Imad Salamey tilføjer: ”Amerikanerne har ikke det afgørende ord i konflikten - det er Rusland og Kina, der fører ordet, ikke USA og Vesten. Men ingen af supermagterne kan løse noget alene - de er afhængige af de regionale spillere, der har vidt forskellige interesser.”

Imad Salamey mener, at den tilsyneladende uophørlige krig i Syrien skyldes, at konflikten passer både USA og Rusland, men af forskellige grunde.

Ved fortsat krig bevarer russerne deres indflydelse i Middelhavet og USA slipper for et sunnitisk regeret Syrien, som ville øge Tyrkiets regionale indflydelse og altså svække amerikanernes kontrol med Tyrkiet som allieret NATO-partner.

USA modarbejder en ’sunnitisk korridor’ fra Ankara i Tyrkiet via Damaskus i Syrien og Bagdad i Irak - til Riad i Saudi Arabien.

En sådan ville kunne kontrollere regionens energiudvinding og energitransport.

Dette tilsammen forklarer ifølge Imad Salamey amerikanernes accept af Al-Assads regime.

 

Ingen udsigt til fred i de konfliktprægede områder i det mellemste Østen.

Salameys analyse svarer slet ikke til det forvrængede billede, som de fleste vestlige medier tegner af ”borgerkrigen” i Syrien.

De har slet ikke blik for de mange konflikter i krigen og formår ikke at beskrive disse i deres mangfoldighed og kompleksitet.

Vi er derfor overladt til analytikere som Salamey, som formår at rulle alle konfliktens aspekter ud for os. Nogle vil måske mene, at han tegner et alt for dystert billede af de 6 krige, som vikler sig ind i hinanden og som forhindrer en samlet løsning.

Jeg tror ikke, at dette er udtryk for hans sortsyn, men snarere et udtryk hvor håbløs og udsigtsløs situationen i det mellemste Østen er.

Det er ganske vist forstemmende og trist, at professor Imad Salameys formodning om, at de 6 krige i Syrien ikke kan løses af nogen enkelt part i krigen, ej heller af de to tilsyneladende største parter: USA og Rusland.

Det er endvidere forstemmende, at han antager, at det vil komme til at vare meget længe, fordi der - af ovennævnte grunde - ikke er udsigt til nogen løsning de første mange år.

Dette betyder, at endnu flere vil blive føjet til de allerede mange millioner flygtninge, som allerede har forladt de krigshærgede områder i det mellemste Østen.

Og endnu flere - end de 250.000, som allerede er blevet slået ihjel alene i Syrien - vil blive slået ihjel i kommende krigshandlinger mellem krigenes mange forskellige parter.    

 

Kilde: Lasse Ellegaard: Man skal aldrig sige aldrig - og slet ikke i Mellemøsten, dagbladet Information, 11. juli 2016.