06-07-2016

I anledning af Mads Holgers død

I sin bog ”Alle går rundt og forelsker sig” fra 2008 (Bindslev) fortæller Mads Holger om sin barndom og opvækst i sin vante kække og ligefremme stil.

De gode manerer, som Mads Holger (37 år) blev kendt for at plædere for senere i sit voksne liv, lærte han ikke som dreng.

Mads Holger betegnede sig selv som en ”gadedreng” i bogen. Født af enlig mor, boende på Nørrebro.

Mads nåede aldrig at lære sin far at kende i sin barndom.

Først på et meget sent tidspunkt i livet, blev han gjort bekendt med sin fars skæbne. Moren viser Mads et billede af faren på forsiden af en avis, som fortæller, at faren er idømt 8 års fængsel i Sverige, dømt for at smittet flere kvinder med HIV.

På selve dommens dag begir faren selvmord i fængslet.

Mads Holger fik ikke ”gode manerer” ind med modermælken, hvis man skal tro hans egen fortælling i bogen. Han og kammeraterne hørte ikke til de velopdragne og ”pæne” drenge.

Man kan læse Mads Holgers beskrivelse i bogen af sine unge år som forsøg på en pejling af unge i 1990’erne. Mads Holger skrev ganske bogen i en mere moden alder (2008) og han kan have tegnet et mere dyster billede af sin opvækst end den måske var.

Ungdommens hedonistiske livsholdning er det gennemgående tema i bogen.

Mads Holger bebrejder i bogen alle voksne for ikke at give ungdommen nogle brugbare værdier, som de unge kan bygge deres tilværelse på.

Samtlige voksne i bogen optræder dumt og uvidende og Mads Holger bebrejder dem for det.

De unge efterlades i skolen dumme og uvidende om livets realiteter og må selv erfare dem gennem egne handlinger.

Mads og hans omgangskreds levede deres eget ungdomsliv fuldstændigt uden forståelse fra de voksne, som ikke er i stand til at sætte rammer op for de unge.

Meget af kritikken rammer plet og alle vi der var voksne i 1990’erne burde føle os truffet.

Mads Holger udviklede som voksen et kulturpessimistisk syn på tilværelsen og samfundet.

Hans påpegning af de mange forfaldssymptomer i det senkapitalistiske samfund var rigtig og hans kritik var på mange måder rammende og burde tages alvorligt.

Mads Holger var som voksen god til at ”iscenesætte og ”promovere” sig som kulturkonservativ kritiker af det senkapitalistiske samfund.  

Måske var hans dybe konservatisme en reaktion på hans forvildede og udsvævende ungdom.

Mads Holger kom fra beskedne kår, født på Nørrebro af en enlig mor, som var sygeplejerske. I sin livsholdning og livsstil var Mads Holger en art forsinket og anakronistisk aristokrat.

Men uden et aristokrati er det svært at være aristokrat.

Hans adfærd og opførsel kan minde om de britiske dandy’ers (Evelyn Waugh: Brideshead Revisited) i begyndelsen af det 20. århundrede.

Mads Holger optrådte ofte i medierne og blandede sig i den offentlige debat.

Sidst forsøgte han at blive folketingskandidat for Det konservative Folkeparti, men blev afvist af sin vælgerforening.

Mads Holger var for meget Mads Holger til Det konservative Folkeparti, som ifølge ham ikke var konservativt nok.

Han skal roses for at gå sine egne veje og ikke blot følge med strømmen.

Kun døde fisk følger med strømmen.