Stikpiller

20-11-2022

Mikhail Zygar: All the Kremlin’s Men. Inside the Court of Vladimir Putin.  

Public Affairs. New York. 2016.

Ifølge den russiske journalist Mikhail Zygar er den russiske præsident Vladimir Putin blevet en ensom og forladt mand.

Stort set alle hans gamle venner skal efter sigende have ladt ham i stikken.  

En af de eneste, som ikke har ladt ham i stikken er hans trofaste ven oligarken Yuri Kovalchuk.

www.nytimes.com/2022/03/10/opinion/putin-russia-ukraine.html

Yuri Kovalchuk er værd at være ven med.

5 forskellige TV kanaler og det navnkundige russiske dagblad Izvestia ejer han (jf. Zygar: Alle The Kremlins Men., p. 238)   

Dertil kommer, at Yuri Kovalchuk også ejer Rossia Bank, som Putin nok - før eller siden - kan få brug for.

Det meste af sin ensomme tid (når han da ikke optræder på russisk TV) tilbringer han på sit luksus resort ved den lille by Valdai i Novgorod regionen.

Her har præsidentens stab, sikkerhedstjenesten (FSO) lejet et stykke jord og ejendomme.

Selskabet (Praim LCC) - som ejer jorden - er ejet af samme Yuri Kovalchuk.

www.instagram.com/meduza_en/

meduza.io/en/feature/2021/04/15/putin-s-favorite-dacha

Zygar nævner endnu en ven af Putin. Oligarken Igor Selchin, som er direktør i det russisk statsejede olieselskab Rosneft.

Selchin regnes for ledende blandt flokken af sovloviki. Putins støtter i statsapparatet.

  

Mikhail Zygar er en de mest velorienterede russiske journalister, når det kommer til viden om og indsigt i Putins inderkreds.

Efter Putins uheldige ”militære operation” 24. februar i Ukraine har Mikhail Zygar dog ikke kunnet opholde sig i Rusland, men er flygtet ud af landet.  

I 2016 udkom Mikhail Zygars bog ”All the Kremlin’s Men. Inside the Court of Vladimir Putin.“

I denne bog undersøger han på kritisk vis alle de væsentlige begivenheder i Putins præsidentperioder fra 2000 frem til 2015.  

Han omtaler f.eks. begivenheder som:   

Krigen i Tjetjenien, bombeanslag i ejendomme flere steder i Rusland, ubåden Kursks forlis i Barentshavet, besættelsen af et teater i Moskva, som endte med at slå mange ihjel, terrorangrebet på Beslan-skolen i Dagestan, hvor adskillige hundreder omkom.  

Zygar fremlægger nøgternt omstændighederne omkring disse begivenheder - og undersøger i hvilket omfang det russiske statsapparat er indblandet i disse begivenheder.

Zygar er ikke forudindtaget hverken for eller mod, men er stærkt kritisk overfor Putins autokratiske styre.  

Jeg vil stærkt anbefale, at man læser Zygars bog, som efter min mening er klart den bedste bog om Putins Rusland.  

 

 

 

02-11-2022

Jeg kan ikke forestille mig andet end, at Enhedslistens dårlige valgresultat ved folketingsvalget 2022 må give anledning til en alvorlig selvransagelse.

I samtlige valgkredse, hvor Enhedslisten burde være gået frem, har den tabt stemmer.

/www.kmdvalg.dk/Main/

Samtidigt er de 3 partier, som politisk ligger tæt på Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Frie Grønne gået markant frem.

Enhedslisten blev stiftet i 1989 af en række organisationer og partier til venstre for Socialdemokratiet of Socialistisk Folkeparti.

Formålet var først og fremmest at komme det stemmespild til livs, som DKP, DKP-ml, KAP, Fælleskurs, SAP og Venstresocialisterne oplevede, når de hver for sig stillede til folketingsvalg.

Sidste gang et af de nævnte partier og organisationer opnåede valg var i 1987, hvor Preben Møller-Hansens Fælleskurs fik 4 mandater.

Ved folketingsvalget i 1988 opnåede ingen af partierne til venstre for Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti parlamentarisk repræsentation.

[Ved folketingsvalget i 1987 fik de partier, som senere indgik i Enhedslisten tilsammen 150.541 stemmer.

SAP: 1808; DKP: 28.974; Fælleskurs: 72.631; DKP ml: 987; Venstresocialisterne: 46.141.

Tilsammen lidt mere end 4 % af de afgivne stemmer (3.389.201).

www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20200&sid=valg1987

Ved folketingsvalget i 1988 (det sidste inden Enhedslistens skabelse) fik  

DKP: 27.439; Fælleskurs: 63.263: VS: 20.303 stemmer.

Tilsammen 111.005.

Ca. 1½ % af de afgivne stemmer (3.911.897)].

I de første mange år efter Enhedslistens dannelse gik det ikke meget bedre med listens parlamentariske repræsentation.

Ved folketingsvalgene 1990-2007 fik Enhedslisten ganske få procent af stemmerne - mellem 75.000 og 100.000.     

www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20199&sid=valg1988

[1990: 54.038.

sim.dk/media/14930/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf

1994: 104.701

valg.sim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf

1998: 91.933

valg.sim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf

2001: 82.685

sim.dk/media/15137/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf

2005: 114.123

valg.sim.dk/media/15962/folketingsvalget-den-8-februar-2005.pdf

2007: 74.942

sim.dk/media/15104/folketingsvalget-den-13-november-2007-uddybende-publikation.pdf].

Set i lyset af disse stemmetal er 5,16% ved Folketingsvalget 2022 ikke så dårligt endda. Men for Enhedslisten, som måler sin succes på antallet af mandater i Folketinget, er tilbagegangen katastrofal.   

Enhedslisten har lagt sig tæt op ad Mette Frederiksens socialdemokratiske regering - uden at få ret meget til gengæld. Det er ikke for meget sagt, at Enhedslisten næsten har fredet den socialdemokratiske.

Sikkert ud fra en forestilling om, at det er bedre at støtte et mindre onde, fremfor et større (en ’blå’ regering).

Men sådan kan man ikke føre politik. Vælgerne har åbenbart ikke kunne skelne Enhedslistens politik fra Socialistiske Folkepartis, Alternativets og Frie Grønnes. Begge partier er gået markant frem - formodentlig på Enhedslistens bekostning.

Enhedslisten bør på den baggrund tage sin politik op til grundig overvejelse og overveje om den skal være andet og mere end et til et klassesamarbejdende Socialdemokrati.

Enhedslistens halehængspolitik til en socialdemokratiske regering duer heller ikke i vælgerne øjne.

 

 

 

 

 

12-10-2022

 Efter min mening har de 2 danske medier DRTV og TV2 fuldstændigt misforstået folketingsvalgets dynamik.

Valgets hovedtema er ikke en kamp mellem ’rød’ og ’blå’ blok.

Ellemann og Pape vil højst få en statistrolle.    

De fleste vælgere bevæger sig ikke mellem de 2 blokke. De afgørende vælgere svæver et sted mellem de 2 blokke.

Langt mere interessant bliver det at se, hvorledes det går med valgets 2 jokere:

Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen.

Begge har brudt med partiet Venstre. Begge har de skabt egne partier.

Lad os foretage et lille tankeeksperiment:

Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne får 10 % af de afgivne stemmer.

Vi har kun det sidste folketingsvalg 2019 at gå ud fra:

Her blev der ifølge Danmarks Statistik afgivet 3.531.000 stemmer. Det gennemsnitlige antal stemmer for at få1 mandat krævede ca. 20.000 stemmer.

www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=34694&sid=ftvalg2019

[F. eks. fik Dansk Folkeparti ved sidste folketingsvalg 308.513 stemmer, hvilket gav 16 mandater.

Det konservative Folkeparti fik 233.513 stemmer - og ligeledes 16 mandater.]

Hvis vi antager, at 3.5 mio. er stemmeberettigede til folketingsvalget 2022 og stemmeprocenten ca. 75 %, vil Danmarksdemokraterne få ca. 14 mandater.   

Hvis Støjberg får 14 mandater vil ’blå blok’ kunne denne regering.

Lars Lykke er ikke at finde i nogen af blokkene.

Han kræver en advokatundersøgelse af Mette Frederiksen for hendes medvirken i Mink-sagen.

Lars Løkke er heller ikke begejstret for Inger Støjberg som minister i en ’blå’ regering.

Derfor kan hans eventuelle opnåede mandater ikke henregnes til nogen af blokkene.   

I meningsmålingerne står de Moderate til at få under 5 % af de afgivne stemmer.

Det vil - med samme regnestykke som ovenfor - højst give partiet 6-7 mandater.

Disse mandater kunne godt blive’tungen på vægtskålen’.

Det vil stille Løkke i en gunstig position, hvor han kan bestemme hvem der skal være statsminister, om det er Mette Frederiksen eller en anden - f.eks. ham selv.

Således ser valgets hypotetiske aritmetik ud.  

 

Statsminister Mette Frederiksen har trukket spændingen ud af valgkampen ved at forsøge at mime Venstres forslag.

Et skridt til højre - og Socialdemokratiet har taget vinden ud af sejlene på Venstres skib, synes at være hendes fremgangsmåde.

Det gælder forslag (som ikke er særligt præcise) om skattelettelser, energiafgifter, jobcentre m.v.

Hver gang modparten fremsætter et forslag, kommer Socialdemokratiet med et modsvarende inden for samme politikområde.

En ikke særlig snedig taktik, som vælgerne forhåbentlig ikke hopper på.

Det værste i valgkampen er, at alle politikere lader som om, at de - og vælgerne - har glemt alt om fortiden.

Hvem husker i dag, hvorledes alle de toneangivende politikere for ikke ret mange år siden var voldsomt begejstret for en centralisering af forvaltningen og demokratiet?

271 små kommuner skulle gøres til 98 storkommuner. 14 amter skulle gøres til 5 regioner.

Rets -og politikredse skulle gøres færre osv.

I dag har piben fået en anden lyd.

Nu skal der decentraliseres for enhver pris. Alle synes at være enige om, at modsætningen mellem land og by skal udjævnes.

Bemærkelsesværdigt som holdningerne ændrer sig - uden at nogen bemærker det.

 

 

 

10-10-2022

Det er offentligt kendt, at statsminister Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsen har udviklet et godt makkerskab.

Oprindelsen til dette makkerskab er derimod ikke kendt.

Men lad mig give et bud:

Muligheden opstod, da Mette Frederiksen i 2011 blev beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Smidts socialdemokratiske regering.

www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen/regeringer-siden-1953

Siden 2012 havde Barbara Bertelsen været vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, som lå under Finansministeriets resort.

denstoredanske.lex.dk/Barbara_BertelsenAC

Den daværende finansministeren hed Bjarne Corydon.

Muligheden for et nært samarbejde mellem beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og vicedirektøren i Moderniseringsstyrelsen Barbara Bertelsen opstod i foråret 2013, da overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte på det statslige og kommunale område skulle fornys.

Moderniseringsstyrelsen var forhandlingspart på arbejdsgiverside. Lønmodtagerorganisationerne var på det statslige område bl.a. Akademisk Centralorganisation (nu: Akademikerne) og på det kommunale område bl.a. Lærernes Centralorganisation, herunder Danmarks Lærerforening.

Finansminister Bjarne Corydon og formand for Kommunernes Landsforening (KL) Michael Ziegler var enige om, at de offentligt ansattes arbejdstidsregler skulle ændres.

Kravet om ændring af arbejdstidsreglerne var udarbejdet i Moderniseringsstyrelsen, som også skulle føre forhandlingerne med de statsansatte.

Kravet blev fremført med brask og bram - og var således ikke til forhandling.

Strategien fra arbejdsgiversiden var klar. Der var lagt op til konflikt.

At stå urokkelig fast på sit ultimative krav om ændring af arbejdstidsreglerne, uanset hvordan modparten reagerede.

Det lykkedes Moderniseringsstyrelsen at slå en sprække i sammenholdet på lønmodtagerside mellem undervisere på det gymnasiale niveau og folkeskolelærere.

Under formand Gorm Leschlys ledelse lod Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) sig spise af med kosmetiske ændringer på GL’s løntrinsskala.

En lidt højere begyndelsesløn og færre løntrin før slutniveau.

Dermed lod akademikerfagforeningerne folkeskolelærerne i stikken.

De stod nu alene i deres kamp mod forringede arbejdstidsregler. De kastede sig alene ud i en kamp mod de kommunale arbejdsgivere (KL).

Efter knap 4 ugers arbejdsnedlæggelse måtte de give fortabt.

faos.ku.dk/temasider/ok-forhandlinger/2021/fakta/Konflikter_og_indgreb_i_overenskomstforhandlingerne_i_den_offentlige_sektor.pdf

 

Moderniseringsstyrelsens strategi havde sejret - og lønmodtagersiden havde lidt nederlag.

Tilbage til makkerskabet mellem den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og den daværende vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Barbara Bertelsen.

Det skulle være mærkeligt, om ikke den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Barbara Bertelsen har været med i den statslige planlægning af Moderniseringsstyrelsens strategi for OK-2013.

Barbara Bertelsen fordi hun indtog en nøglepost som forhandlingspart på arbejdsgiverside.

Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister skulle stå for at fremsætte et lovforslag i Folketinget om vedtagelse af et indgreb, hvis det blev nødvendigt.

Nu kom det ikke så langt, så vi får det aldrig at vide.

I 2013 viste beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sig ikke bleg for at godtage en forhandlingsstrategi, som på forhånd udelukkede overenskomstforhandlinger om en drastisk ændring af offentligt ansattes underviseres arbejdstidsregler.

Det lover ikke godt for kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Og det gør heller hendes løfter om flere penge til sygehusområdet (herunder højere løn til sygeplejepersonale) i valgkampen 2022 troværdige.      

 

07-10-2022

Det gik strålende for Adrien Quatennens, da han ved de franske parlamentsvalg i 2017 for første gang blev valgt til den franske Nationalforsamling.

Adrien Quatennens stillede op for Jean Luc Melenchons La France Insoumise (LFI).

Ved parlamentsvalget i 2022 var LFI blevet til NUPES (Nouvelle Union Politique, Ecologique et Sociale) og Adrien Quatennens stillede på ny op i samme valgkreds, 1. valgkreds i departement Nord.

Denne gang var det en ren vælgermæssig succes.

Adrien Quatennens blev som en af få kandidater på listen (NUPES) valgt i 1. runde medmere end 50 % af de afgivne stemmer.

I 2. runde fik han mere end 60 %.

www.interieur.gouv.fr/Elections/Les-resultats/Legislatives/elecresult__legislatives-2022/(path)/legislatives-2022/059/05901.html

www.interieur.gouv.fr/Elections/Les-resultats/Legislatives/elecresult__legislatives-2022/(path)/legislatives-2022/FE.html

Fremtiden tegnede lys for Adrien Quatennens.

32 år gammel var han på sit højdepunkt af sin politiske karriere.

Født i 1990 i nordfranske Lille. Gik på et privat gymnasium i sin hjemby Lille.

Studerede økonomi på universitetet i Lille.

Blev kunderådgiver i det statsejede franske elektricitetsselskab EDF (Electricité de France).

2013 startede han sin politiske karriere i Jean-Luc Melenchons Parti de Gauche.  

I 2015 blev han en del af ledelsen i Parti de Gauche.

I 2017 blev han valgt til Nationalforsamlingen - og blev medlem af udvalget for ’sociale affærer’.

I 2019 blev han valgt til koordinator i LFI (vist nok en slags generalsekretær).

Mens hans politiske karriere kørte på skinner, kneb det med hans privatliv. I 2014 var han blevet gift med Celine (som vist nok også var aktiv i LFI) og sammen fik parret en datter.

www.voici.fr/bios-people/adrien-quatennens

Men ægteskabet knirkede.

Vi ved ikke præcist, hvordan og hvorfor ønsket om skilsmisse opstod.

Vi ved kun det, som medierne beretter om.

I udgangspunktet havde begge parter et ønske om, at skilsmissen skulle forløbe mere eller mindre fredeligt.

Men som tiden gik, viste det sig at være umuligt. På et tidspunkt tager skilsmisseprocessen en drejning, da Celine indgiver en klage mod sin mand.

Det viser sig, at han har været voldelig overfor hende.

Myndighederne indkalder Adrien til en undersøgelse af anklagerne om vold mod Celine.

Adrien indrømmer, at han under skænderier, har ”har givet hende en lussing, beskadiget hendes albue og taget hende hårdt om håndleddet”.

Nu tager sagen en drejning. Nu bliver det muligt at holde skilsmissen inden døre.

Myndighederne indleder en sag mod Adrien for vold mod sin hustru og sagen slipper ud i medierne.

Affaire Adrien Quatennens : une plainte de son épouse, des SMS, des violences... Ce qu'on sait vraiment (linternaute.com)

13. september offentliggør ugebladet Canard Enchainé sagen.

Parrets strategi er mislykkedes. Det lykkedes ikke at holde skilsmissen inden for hjemmets 4 vægge. Sagen er opsigtsvækkende og medierne vejrer morgenluft.

Adrien Quatennens er trods alt nr. 2 i Frankrigs næststørste parti.  

Partileder for LFI Jean-Luc Melenchon twitter:

Politiagtig ondskabsfuldhed, mediernes nyfigenhed, sociale medier har inviteret sig selv ind i Adrien og Celine Quatennens’ konfliktfulde skilsmisse. Adrien beslutter at påtage sig det fulde ansvar. Jeg letter på hatten for hans værdighed og mod. Jeg tilsiger ham min tillid og hengivenhed.”

["La malveillance policière, le voyeurisme médiatique, les réseaux sociaux se sont invités dans le divorce conflictuel d'Adrien et Céline Quatennens. Adrien décide de tout prendre sur lui. Je salue sa dignité et son courage. Je lui dis ma confiance et mon affection".]

www.journaldesfemmes.fr/societe/actu/2846284-adrien-quatennens-reconnait-des-violences-contre-son-epouse-celine-manuel-bompard/

De sidste ord i hans twitter kunne misforstås i retning af, at partilederen holdt hånden over sin adjudant.

LFI følte sig derfor nødsaget til at udsende et kommuniké:

… ”Uanset hvad fortsætter LFI sit uophørlige engagement i kampen mod den vold, som begås mod kvinder og minder om, at vi i LFI har en komite, som følger op på sexistisk og seksuel vold, og som altid vil være parat til at lytte til kvinders ord.”

["En tout état de cause, la France insoumise réitère son engagement sans faille dans la lutte contre les violences faites aux femmes et rappelle l'existence en son sein d'un comité de suivi contre les violences sexistes et sexuelles toujours disponible pour écouter la parole des femmes. »]

Partileder Melenchon forsøgte at gøre skaden god ved at udsende endnu et twitter:  

Celine og Adrien er begge to mine venner. Min hengivenhed overfor ham betyder ikke, at jeg forholder mig indifferent overfor Celine. Hun ønskede at blive nævnt (i mit budskab på Twitter). Det jeg siger er: en lussing er under alle omstændigheder uacceptabel. Det indrømmer Adrien. Det er godt.”

[« Céline et Adrien sont tous deux mes amis", a-t-il d'abord écrit.  "Mon affection pour lui ne veut pas dire que je suis indifférent à Céline. Elle ne souhaitait pas être citée". Mais je le dis : une gifle est inacceptable dans tous les cas. Adrien l'assume. C'est bien. »]

Nu skulle man tro, at ulykken var afværget. Men LFI gjorde regning uden vært.

Både folk til højre og venstre faldt over partilederen og LFI, som fra begge fløje blev beskyldt for at være kvindefjendsk og mandschauvinistisk.

Parrets fredelige skilsmisse havde forvandlet sig til en regulær skandale.

Kun fremtiden kan vise, om affæren vil påvirke Adrien Quatennens’ ellers strålende karriere - og måske skade hele LFI.