Obama og ’koalitionen af villige’ har ikke mange allierede i den arabiske verden.

Vestlige statsledere som den amerikanske præsident Obama (dem.) og den danske udenrigsminister Martin Lidegård (RV) har begge sagt, at de ikke mener, at den islamistiske bevægelse IS (Islamisk Stat), som for tiden opererer i Syrien og Irak, har noget med islam at gøre og således ikke repræsenterer islam.

Har de sagt dette i ren og skær uvidenhed eller har de snarere sagt dette for at ’please’ de arabiske lande i håb om at få disse med i en bred koalition af lande, som ønsker at bekæmpe Islamisk Stat (IS)?

Man må næsten håbe på det sidste.

Den britiske analytiker og direktør for tænketanken Conflict Forum i Beirut, Alastair Crooke har i Weekend-avisen, 19. september givet et interview, hvori han giver en forklaring på, hvorfor særligt Saudi-Arabien har svært ved helhjertet at tilslutte sig en ny ”koalition af villige” nationer, som alle ønsker at bekæmpe Islamisk Stat.

Det er altid klogt at vide så meget som muligt, inden man går i krig med en fjende. Det kunne jo være, at man tog fejl af fjenden og hans hensigter.

Det er også vigtigt at kende de eventuelle og potentielle alliancepartnere, som man gør sig håb om vil tilslutte sig ’koalitionen af villige’.

Har den amerikanske præsident Obama (demokrat) og den danske udenrigsminister Martin Lidegård (RV) eller nogle af deres rådgivere gjort sig den umage at sætte sig ind, hvad det er for en fjende, som de står overfor?

Ønsker de overhovedet at vide mere end at fjenden, IS, blot er en ”fundamentalistisk islamisk terrororganisation”, som spreder død og ødelæggelse. Det er vel ikke nok blot at dæmonisere Islamisk Stat og ved flyangreb forsøge at trænge bevægelsen tilbage i de områder, hvor der kæmpes?

 

Hvor mange venner har Obama og ’koalitionen af villige’?

Obama og USA håber at kunne samle så mange som muligt i en ’koalition af villige’, som vil være med til at bekæmpe IS.

Indtil videre har Rusland, Iran og Tyrkiet af forskellige årsager ikke ønsket at medvirke.

Rusland støtter som bekendt Bashar al-Assad i Syrien, som IS kæmper mod.

Iran ønskede ikke at deltage i Paris-konferencen om Syrien. Som den iranske leder ayatollah Khamenei udtrykte det ”Jeg sagde nej, for USA har snavsede hænder og tænker åbenbart på at bombe på må og få i Irak og Syrien, som de allerede gør det i Pakistan.” (Kristeligt Dagblad, 18. september). Det var en potentielt allieret mindre. Måske oven i købet den vigtigste, som sidder med nøglen til en mulig løsning af krisen i Irak, fordi den shia-dominerede irakiske regering støtter sig til Iran.

Tyrkiet har hidtil betragtet Bashar al Assad i Syrien som en større trussel end IS og har set gennem fingrene med, at ”hellige muslimske krigere” frit har kunnet krydse grænsen til Syrien.

Tyrkiets ny folkevalgte præsident, Erdogan, har ambitioner om at spille en afgørende rolle i Mellemøstens indviklede politiske spil og har i stigende grad vendt Europa og Vesten ryggen. Så heller ikke dette NATO-medlem ønsker at stille sine baser til rådighed for en ’koalition af villige’.  

 

Er Saudiarabien en potentiel allieret?

Når Obama og Lidegård kigger sig rundt i verden er der ikke mange potentielle hjælpere tilbage. Hvad med kongeriget Saudi-Arabien. Den saudiske kongefamilie har jo lige siden kongedømmets oprettelse i 1932 været en trofast allieret for USA - ikke mindst på grund af dets olierigdomme.

Kunne man ikke få den amerikanske udenrigsminister John Kerry (dem.) til at overtale kong Abdallah til at tilslutte sig en bred koalition? 

 

Strid om den ’rette lære’.

Belært af erfaringen med Al Qaida burde USA kunne overtale kongen til at være med til at bekæmpe IS.

Al Qaida opstod netop som en protestbevægelse mod den saudiske kongefamilie og dens ”falske” wahabisme - blandt yngre saudiere, som beskyldte og præsteskabet (ulama’en) for at have svigtet den ’rette lære’, wahabismen.

Wahabismen havde Saud-familien taget med over i det knap så moderne saudiske samfund, men senere - formodentlig for at stå sig godt med USA og Vesten – moderniseret og modereret den.  

Wahabismen blev skabt i 1700-tallet af en prædikant, Ibn al Wahab (1703-1792), som ønskede at føre islam tilbage til Muhammeds tid i 600-tallet e.v.t.

Islamisk Stat er blot en opfølger af Al Qaida, som også mente, at den saudiske kongefamilie havde fjernet islam fra den rette lære - wahabismen.

IS går nu et skridt videre og forkaster ’mainstream’ islam i Saudiarabien, wahabismen , som tager udgangspunkt i forholdene på profeten Muhammeds tid. IS vil føre den rette lære tilbage til tiden efter profetens ophold i Medina og peger på de to kaliffer - Al Bakr’s og Umars tid.

Den sande islamiske stat skabes ikke af det wahabistiske præsteskabet men af kæmpende lærde’ i frontlinjen, der hvor de nu kæmper. Islam bør prædikes på gader og stræder og ikke udlægges af ’falske profeter’ i moskeer.

Det saudiske samfund er dybt splittet mellem en moderne, internationalt orienteret elite (kongefamilien), som ganske vist ønsker at fastholde religionens greb i befolkningen, men som frygter en alt for ’streng’ udgave af wahabismen.

Således vil man i dele af det saudiske samfund kunne finde støtte til og sympati for IS, skønt den er skjult.

Så den saudiske kongefamilie vil gerne støtte, men det sker på et yderst vaklende grundlag. Kongefamilien vil nødig trække tæppet væk under sig selv.

USA og vestlige lande i koalitionen af villige har altså en tvivlsom allieret i Saudiarabien. 

 

Kilde:

Oplysningerne om Islamisk Stat og dens udlægning af islam er hentet fra et interview med den forh. britiske efterretningsagent, Alastair Crooke, i Weekend-avisen, 18. september 2014.

Alastair Crooke er direktør i tænketanken Conflict Forum i Beirut.